fbpx
 

Spørgsmål & Svar

Er der noget, du er i tvivl om, anbefaler vi, at du læser vores spørgsmål & svar sektion, hvor du finder svar på de typiske spørgsmål.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os.

Forsvinder mosset med servicepakkerne?

Vores servicepakker bekæmper mosset særdeles effektivt, men er der rigtig meget mos, vil det naturligvis tage lidt tid, og vi anbefaler derfor altid Luksuspakken, hvis plænen ikke har været plejet korrekt gennem flere år.

Vores gødninger er af højeste kvalitet og er de samme, som benyttes af professionelle park og golf anlæg. Gødningerne indeholder alle jern (Fe) og magnesium (Mg), som giver plænen en flot grøn farve. Gødningernes indhold af langtidsvirkende organisk materiale gavner plænens rodnet og hjælper den i kampen mod mos.

Den bedste kur mod mosset er at give græsset så gode betingelser, at mosset bliver nedkæmpet. Mos er et symptom på, at plænen ikke har gode betingelser, men via korrekt gødning og den rigtige klippehøjde kommer man rigtig langt. Er der meget skygge i haven, bør man dog forvente det kommer til at tage tid, før græsset vinder kampen. Det er derfor også vigtigt du følger den individuelle klippevejledning, som følger med i vores servicepakker.

Hvordan kan jeres servicepakker være så meget billigere end konkurrenternes?

Helt simpelt – vi er ikke grådige. Vi tror nemlig på, at det bedre kan betale sig på den lange bane at have fornuftige priser og yde den bedste kundeservice. Langt de fleste af vore nye kunder kommer til os, fordi eksisterende kunder har anbefalet os. Dette gør, at vi ikke behøver bruge mange penge på markedsføring.

  

Hvordan får jeg et tilbud fra Jer?

Det gør du ved at udfylde kontaktformularen på forsiden. Vi vil derefter opmåle din plæne online og sende et uforpligtende tilbud til dig inden for 24 timer.

Ved jeres ansatte egentlig noget om græspleje?

JA! Når vi udfører vores servicebesøg, vil vi typisk være to personer, og her er du garanteret, at mindst en af dem har mange års erfaring indenfor græspleje, og derfor har praktisk erfaring med selv meget usædvanlige problematikker. Så bare rolig – hos os møder du kun erfarne medarbejdere.

I sjældne tilfælde, hvis vi skulle komme i tvivl om et græsrelateret problem, har vi desuden altid mulighed for at rådføre os med uddannede greenkeepere.

Hvornår kommer I på besøg?

Vi kører i højsæsonen alle ugen dage fra 08:00 – 20:00.

Der vil typisk være 6-8 uger mellem besøgene, da det er vores erfaring, vi her får optimal effekt af behandlingerne. Vær dog opmærksom på, at vejrforholdene spiller ind, hvilket gør, at vi til tider er nødsaget til at udsætte vores servicebesøg.

Hvornår kan man se virkning på plænen?

Så snart gødningen har fået regn, begynder den rigtigt at virke. Er du utålmodig, anbefales det derfor at vande plænen aftenen efter vores besøg. Derudover har vejret naturligvis også en stor rolle at spille, da græsset har brug for både varme og vand for at gro optimalt.

Vær opmærksom på at det er yderst vigtigt at følge klippevejledningen. Når vejret er med os og man klipper græsset korrekt (og ofte) sker der virkelig noget. Selvfølgelig betyder udgangspunktet meget og man får ikke bare en golfbane hen over natten, men du vil opleve at det er utroligt hvad korrekt pleje kan gøre.

Er det de samme ansatte som udfører servicebesøgene?

JA! Vi planlægger vores ruter ud fra, at det er de samme ansatte, der kommer på besøg. Dette gør, at vi bedre kan se, hvordan plænen tager imod de behandlinger, vi giver den. Derfor kan du også opleve, at vi tager billeder af plænen, da dette kan hjælpe med at vurdere, hvordan din plæne tager mod vores behandlinger.

Skal jeg slå græsset inden I kommer på besøg?

Nej. Det har ingen betydning, om græsset er slået, inden vi kommer på besøg. Vi anbefaler dog, at klippehøjden er så høj som muligt (gerne 5-6 cm) inden vores første besøg. Fremadrettet vil du kunne se i din klippevejledning præcis hvilken højde, der vil være den optimale for din græsplæne.

Har I mange ansatte?

I forhold til de største på markedet er vi bestemt ikke store. Vi vokser dog støt og roligt, men vi giver dig det løfte, at vi aldrig vil gå på kompromis med vores service. Du vil med os derfor ikke opleve bare at få besøg af et par unge uerfarne medarbejdere, der ikke ved meget om græspleje. Når vi kommer på besøg, vil der derfor altid være mindst en medarbejder med mange års erfaring. I de sjældne tilfælde der skulle komme i tvivl om et græsrelateret problem, har vi desuden altid mulighed for at rådføre sig med uddannede greenkeepere.

Hvad gør jeg med de udleverede flyers fra min startpakke?

Du deler dem ud til alle, du tænker der kunne have interesse i vores servicepakker 😉

Da vi er et mindre firma, som både vil være billigst, have den bedste kundeservice og udelukkende benytte de bedste produkter, er der i sagens natur ikke mange penge til overs til markedsføring.

Vi vil derfor værdsætte ualmindelig meget hvis du som kunde hjælper til og anbefaler os så vi fortsat kan tilbyde vores service. Dette kan du gøre både med de udleverede flyers, men ligeledes ved at like og dele på sociale medier.

Hvilken robotplæneklipper anbefaler I?

Det kammer an på plænen. Er det en enkel have uden træer, kan Segway Navimow, som blandt andet bliver forhandlet af DM Greenkeeping, være en mulighed. Bare husk at du altså får markant mere for pengene ved at bruge os til at pleje din plæne 😉 Fordelen ved denne robot er, at den styres via GPS, og du derfor ikke skal lægge kanttråd i plænen. Derudover får du også flotte striber i græsplænen, da den kører systematisk. Vær dog opmærksom på, at teknologien stadig er meget ny, og der derfor er mange børnesygdomme, og at den langt fra passer til alle haver.

Husquarna er generelt set et godt mærke, men et lidt billigere alternativ, som fx Gardena, giver i mange haver også et næsten lige så flot resultat. Har du skråninger i haven, så prøv om du ikke kan finde en robot med 4 hjul, da disse klarer kuperet terræn bedst.

Vi anbefaler altid robotplæneklippere i forbindelse med vores service. Robotter kan sættes til at køre hver dag, hvilket gør, at vi rigtig kan give den gas med gødningen for hurtigt at slippe af med fx mos. Har du ikke en robot kan det være svært 100% at følge klippevejledningen, da det jo ikke er alle som har mulighed for at slå græs hver dag 😂

Hvilken gødninger bruger I?

Det kommer an på plænen. Vores typiske gødninger er de samme, som du vil få ved de helt store selskaber (uden at nævne hvilke), men vi benytter os faktisk også af meget dyre special gødninger, hvis din plæne fx kæmper med store mængder mos. Det at vi ikke bare konsekvent benytter en type gødning, men rent faktisk kigger på hvad plænen har behov for, er faktisk en af de bedste argumenter for at bruge os, for så vidt vi er orienteret, er vi faktisk det eneste selskab med servicepakker til græsplænen, som gør dette 💪🏻

Præcis hvilke gødninger vi benytter holder, vi dog for os selv, men vi kan dog afsløre så meget, at det ikke er billigere at købe gødning selv. Derfor er det heller ikke bare salgsgas, når vi siger, at det oftest er billigere at bruge os end at gøre det selv. De priser vi betaler for gødningerne er naturligvis langt under, hvad du som privatperson må betale grundet vores storkøb.

At gøde en græsplæne korrekt handler dog langt fra bare om at bruge den rigtige gødning. Den korrekte mængde på de rigtige tidspunkter og med det korrekte udstyr er afgørende faktorer for et godt resultat. Gødningssprederne vi benytter koster en del. Dette er naturligvis ikke en udgift vi er glade for, men når man jagter det perfekte resultat, koster udstyret også derefter.

Hvordan får jeg fradrag via servicefradraget?

Som en del af vores service sender vi altid en mail med grundig vejledning til, hvordan du gør sidst på sæsonen. Kan du ikke vente er det muligt at læse mere her.

Bliver jeg bundet af et abonnement til næste år?

NEJ! Modsat nogle andre vælger vi ikke at binde nogen. ALLE vores kunder skal være glade og tilfredse, og vi tror ikke på, at det er den rigtige vej at gå, ved at man bliver bundet op på er abonnement, man som kunde selv skal huske at afbestille. Dette betyder dog desværre, at du aktivt skal sige ja til næste år, men bare rolig – vi skal nok huske dig på det til efteråret 😊

Hvorfor bør jeg følge Nordsjællands Plænepleje på sociale medier?

Det vil bestemt være en rigtig god ide. Vi kommer løbende med gode råd til græspleje og advarer, hvis der fx er tørke, og du skal stoppe med at klippe plænen.

Da vi er et mindre firma, som både vil være billigst, have den bedste kundeservice og udelukkende benytte de bedste produkter, er der ikke mange penge til overs til markedsføring.

Vi vil derfor værdsætte ualmindelig meget, hvis du som kunde hjælper til og anbefaler os, så vi fortsat kan tilbyde vores service. Dette kan du gøre både med de udleverede flyers, men ligeledes ved at like og dele på sociale medier.

Hvad koster servicepakkerne?

Du kan se, hvor meget vores service koster ved at anmode om et tilbud. Prisen afhænger af flere faktorer som plænens størrelse, udformning, og hvor den ligger. Vi garanterer dog, vi altid er billigere end konkurrenterne💪🏻

Er behandlingerne skadelige for mine kæledyr?

Vores gødninger er sikre for dine kæledyr. Nogle organiske gødninger kan hunde finde på at spise, men vi har testet vores på rigtig mange og endnu ikke fundet en hund, som synes vores gødninger smager godt 😊

Vi anbefaler at du venter med at benytte plænen til efter en time, da vores ukrudtsmiddel her vil være fordampet. Har du græssende husdyr, som fx kaniner, bør du dog ikke lade disse spise af plænen i en uge.

Jeg er utålmodig - må jeg selv give græsplænen gødning?

Vi fraråder kraftigt du selv begynder at give græsplænen gødning. Din plæne får alt, hvad den behøver via vores servicepakker og så snart vejrforholdene er med os, skal der nok komme gang i væksten. Hvis du selv gøder efterfølgende, er der meget stor risiko for, at græsset bliver overgødet og går ud.

Hvem anbefaler I til at rense mine fliser?

Nanorens i Hornbæk Det er et mindre lokalt firma, hvor kvaliteten af arbejdet kommer først, og hvor prisen også er fornuftig.

Min plæne er meget ujævn – hjælper servicepakkerne?

Ikke direkte, men du vil opleve at plænen ikke fremstår nær så ujævn, når plænen er sund, grøn og tæt og du følger klippevejledningen.

For at klare større ujævnheder er det nødvendigt du topdresser din græsplæne. Vær her opmærksom på, at vi generelt fraråder, du gør dette med strandsand/vasket sand uden først at sikre dig, at det er det rigtige for netop din plæne.

Flere firmaer anbefaler, at bruge sand, men du skal være opmærksom på, at det kan gøre din plæne markant mere plejekrævende efterfølgende, og at risikoen for skadedyrsangreb fra fx gåsebiller bliver større.

Vi vil dog meget gerne hjælpe vores kunder med den korrekte rådgivning, så går du med tanker om at give din plæne topdress din plæne så kontakt os inden vores besøg. Vi vil så ganske gratis undersøge plænen for dig og komme med vores anbefaling til valg af topdress ganske gratis.

Bør jeg tromle min græsplæne pga. ujævnheder?

Vi anbefaler ikke at tromle græsplænen for at udjævne den. Ved at tromle græsplænen kan du maksimalt komprimere muldvarpeskud og gange fra mosegrise. Det er faktisk ofte det modsatte plænen har brug for – nemlig en luftning. Gør du det alligevel – for fx at fjerne ormeskud eller, mindre ujævnheder, benyt da en mindre tromle på max 100 kg. Vær dog opmærksom på at effekten af tromling for det meste er kortvarig.

Hvorfor spirer græsfrøene ikke?

For at græsfrø spirer er det nødvendigt, at vejret er med os. Regner det ikke eller er vejret for koldt, tager det derfor længere tid for nyt græs at spire. De græsfrø, som vi benytter, er dog de bedste på markedet og kan derfor sagtens ligge og vente på de rigtige betingelser.

Vælger du at give græsfrøene vand, for at få dem til at spire hurtigere, vær da opmærksom på, at ny spiret græs ikke må tørre ud. Du bliver derfor nød til at fortsætte vandingen, for når først græsfrøene begynder at skyde deres rødder ned i jorden, så er det første og sidste chance for at overleve. Har man først “fortalt” græsfrøene, at nu er der vand nok til at sætte rødder, så skal der være vand nok til at rodskuddene ikke udtørrer indtil græsset er tilpas langt (ca. 4 cm).

Hvordan fungerer ukrudtsbekæmpelsen?

I vores Økopakke bekæmpes ukrudtet ikke, men ellers benytter vi et professionelt ukrudtsmiddel, som er udviklet til at stoppe væksten i ukrudtet, uden at græsset tager skade. Midlet er særdeles effektivt, men det tager typisk ca. 4 uger før den fulde effekt af midlet er synlig og græs har overtaget ukrudtets plads.

I vores klippevejledning skriver vi til dig, hvor mange dage du skal stoppe med at klippe græsset efter vores besøg. Dette er for, at ukrudtsmidlet får mulighed for rigtig at trænge ind i ukrudtet så bekæmpelsen derfor er så effektiv som overhovedet mulig.

Ukrudt spirer på forskellige tidspunkter, og vi kan kun bekæmpe det ukrudt, der er i græsplænen på tidspunktet for servicebesøget. Forvent derfor at der stadig vil komme nyt ukrudt mellem besøgene – ikke mindst mellem første og andet besøg – da der her erfaringsmæssigt spirer en del nyt ukrudt.

Det er vigtigt for os at vi passer på naturen, og vi besidder derfor det lovpligtige sprøjtecertifikat og benytter naturligvis kun de midler/doser Miljøstyrelsen har godkendt til brug i græsplæner. Dette gør at vi kan bekæmpe ukrudtet efter forskrifterne, så vi kan passe på vores fælles grundvand.

Har regn betydning for ukrudtsbekæmpelsen?

Skulle det ske, at det begynder at regne kort efter, vi har været på besøg i din have, kan man naturligvis godt blive bekymret for, om ukrudtsbekæmpelsen har været effektiv. Vi kan dog berolige dig med, at ukrudtsmidlerne vi benytter er kontaktmidler, hvilket gør, at de bliver optaget af ukrudtet i løbet af få minutter, så regn efterfølgende har ingen betydning for effekten.

Får jeg med sikkerhed en lækker plæne?

Det er naturligvis ikke muligt 100 % at garantere en perfekt plæne. Græsplæner kan eksempelvis blive udsat for skadedyrsangreb eller sygdomme i græsset som er uden for vores kontrol. Vi kan dog garantere, at vi giver din plæne alt, hvad den har behov for, og at det i langt de fleste tilfælde, giver rigtig gode resultater.

De produkter vi benytter os af er af virkelig høj kvalitet, og vi har derudover den nødvendige viden, der gør, at vi kan ramme de helt optimale doseringer. For at vi hurtigt kan komme i mål, er det dog også vigtigt, at du følger de råd vi giver dig i klippevejledningen.

Er din plæne i rigtig dårlig stand inden vi påbegynder vores behandlinger, beder vi dig også om at overveje Luksus pakken. Dette er fordi den giver os længere tid til at komme i mål, og fordi de gødninger vi her benytter er særlig velegnede til at bekæmpe eksempelvis mos.

Har jeg ret til ekstra fradrag ved Skat?

Ja. Alle vores kunder kan spare 20% på deres regning, når de indberetter fradraget på skat.dk. Læs eventuelt mere her skat.dk/servicefradrag.

Hvad med betalingen?

Du vil efter vores første besøg i din have modtage en faktura elektronisk.

Hvorfor får jeg ikke nogle e-mails fra Jer?

Vi bestræber os på at give dig et tilbud hurtigst muligt, men har vi meget travlt, kan der til tider gå lidt tid. Vi oplever desværre også at mails fra os lander i reklamepost, så kan du ikke finde din faktura, er dette et godt sted at tjekke.

Er den ikke der, er du naturligvis altid velkommen til at sende en mail på Kontakt@Nordsjaellands-Plaenepleje.dk eller ringe på tlf. 60 20 40 30.

Klipper I også græsplænen?

Nej, vi klipper ikke græsset.  Ved hvert besøg udleverer vi en individuel klippevejledning, som du skal følge for at få optimal effekt af vores service. I højsæsonen har græsset bedst af at blive slået 2-3 gange om ugen, hvilket vi godt er klar over er meget for mange mennesker. Vi anbefaler derfor altid køb af en robot for den bedste effekt.

Giver I besked før I kommer?

Nej. Som udgangspunkt kommer vi uanmeldt, da vores behandlinger er afhængige af vejret for at virke optimalt. Er der ikke fri adgang til haven, er det derfor vigtigt, du hurtigt giver os besked, så vi kan tage højde for det i vores køreplan. Det er ikke nødvendigt du er hjemme for at vi kan foretage vores behandling, men vi håber det naturligvis, da vi elsker en god snak om græs 🙂

Er det nødvendigt at vande græsplænen?

Et meget kort svar på dette spørgsmål er: Nej man behøver som udgangspunkt ikke at vande en græsplæne, heller ikke selv om der er tørke. Kun i helt særlige tilfælde hvor der er meget lang tørke, kan græsset risikere at gå ud. Så selvom plænen ser gul, kedelig og syg ud, så skal den nok vende tilbage til sit grønne udseende, når vejret igen bliver vådt. Ønsker man at plænen forbliver grøn og frodig selv i de tørreste perioder, er man dog nødt til at vande den.

Vælger du at vande eksempelvis ny såede pletter, bør du vande 2-3 gange om ugen med ca. 25-30 mm. (afhænger dog af vejret). Vand altid om aftenen hvor fordampningen er mindst.

Du behøver heller ikke vande de nye græsfrø, vi har eftersået på bare pletter. Frøene spirer naturligt, når de rette betingelser opstår.

Vær opmærksom på at i løbet af sommeren, er det altid bedre at hæve klippehøjden nogle få cm, da højere græsstrå er med til at beskytte græsplanten mod solen. Højere græs sikrer mere skygge til jorden under planten, som dermed er bedre i stand til at holde på vandet (både fra vanding og regn). Dette vil også betyde, at plænen vil holde bedre på næringen, og at man vil opleve en begrænset forekomst af ukrudt og svamp i plænen.

Må jeg benytte græsplænen lige efter besøget?

Det middel vi bruger til bekæmpelse af ukrudt er et kontaktmiddel som fordamper indenfor 1 time – alt efter vind og vejr. Vi anbefaler derfor, at du først benytter græsplænen efter 1 time. Så er man helt sikker på, det ikke slæbes med ind på poter eller små sko.

Vi kan berolige dig med, at produkterne vi bruger ikke er skadeligt for husdyr som fx hunde.

Skal jeg fjerne ting fra plænen inden besøget?

Nej det er som udgangspunkt ikke nødvendigt. Mindre genstande som fx legetøj fjerner vi selv, men større ting som trampoliner, havemøbler lader vi dog stå. Normalt er dette ikke en forhindring, for at vi alligevel kan udføre behandlingen. Man skal dog huske på, at en græsplæne trives bedst i sollys, og at ting som forhindrer plænen i at optage solskin (badebassiner, trampoliner eller blade fra træer), har en negativ effekt på plænens trivsel.

Hvorfor blæser I fliserne rene efter behandlingen?

Vi sørger i Nordsjællands Plænepleje altid for at blæse terrasser og træ/sten for at fjerne evt. overskudsprodukter. Dette gør vi, da gødningerne vi benytter os af indeholder jern, som kan sætte små mærker på fliser, hvis de får lov at ligge. Vi opfordrer til, at man selv får fejet disse op, hvis de finder vej mod fliser/træ igen. Vi tager ikke ansvar efter sådanne uheld.

Få et tilbud

Udfyld venligst kontakt formularen her. Så opmåler vi din plæne online og sender dig et uforpligtende tilbud inden for 24 timer.