Med os skal du kun slå græsset
I Nordsjællands Plænepleje har vi sloganet “Med os skal du kun slå græsset”. Dette betyder at vi tager os af alt det tekniske i forbindelse med at pleje din græsplæne, så med en servicepakke fra os er du allerede godt på vej til en sund og grøn græsplæne 💚
Vores råd til dig
Vores helt primære råd til dig, der også gerne vil værne om miljøet, er at anskaffe dig en robotplæneklipper. Benzindrevne havemaskiner som plæneklippere, løvblæsere og højtryksrensere er nogle af de helt store syndere i CO2-udledningen og udleder derudover giftstoffer og skaber partikelforurening, der øger risikoen for lunge- og hjerte-kar-sygdomme.
En 3 tons pickup truck
Flere amerikanske stater har allerede forbudt brugen af disse og ikke uden grund. Studier viser eksempelvis at en benzindreven løvblæser forurener mere end 300 gange så meget som en 3 tons pickup truck. En benzindrevet plæneklipper, der bliver brugt en time, udleder den samme mængde CO2 som en bil der kører 160 km.
Undgå vertikalskæring
Robotplæneklippere har derudover den fordel, at de kombineret med korrekt gødning, er yderst effektive i kampen mod mos. Græs er modsat mos en af de bedste planter til at binde CO2, og vælger man eksempelvis at vertikalskære sin plæne, bliver store dele af den bundne CO2 frigivet igen. En robotplæneklipper med høj klippehøjde gør derfor både underværker for din plæne og hjælper miljøet.