Hos Nordsjællands Plænepleje er det en primær målsætning, at vi bidrager til et grønnere klima til gavn for os alle 🌱
Når vi påtager os ansvaret for at servicere din græsplæne, tager vi altid alle miljømæssige hensyn i betragtning og sørger for at overholde alle lovgivninger og miljøkrav på området. Danmark er et af de lande i verden med de strammeste krav til hvilke produkter vi som professionelle må benytte, og vi benytter det sprøjtemiddel som belaster naturen mindst muligt.
Vi er certificerede og har derudover stor erfaring med de produkter, vi bruger. Dette giver os den den nødvendige viden og de kompetencer, der sikrer at der ikke opstår unødigt overforbrug. Vores servicepakker er sikre for både mennesker og dyr. I Nordsjællands Plænepleje er vi altid ajourførte med miljøkrav og evaluerer løbende vores arbejdsprocesser, så vi kan levere den mest miljørigtige løsning som muligt.
Det er vores erfaring at rigtig mange haveejere eksperimenterer med diverse kreative løsninger i jagten på den perfekte plæne. Ud over at de positive resultater af disse forsøg ofte udebliver og haveejerne alligevel ikke får deres drømmeplæne, risikerer man også at miljøet tager skade. I de helt grelle tilfælde er sådanne eksperimenter direkte sundhedsskadelige.
Vælger du os til at pleje din græsplæne, er du sikret en professionel og en så miljørigtig løsning som muligt, uanset hvilken servicepakke du vælger.
Helt overordnet kan man sige at græsplæner ikke er perfekte levesteder for insekter. Insekter som sommerfugle og bier har brug for blomster for at få næring, hvilket der i sagens natur ikke er mange af i en græsplæne. Vores råd til dig som kunde er derfor, at du i stedet hjælper insekterne ved at sørge for, at de har andre områder end græsplænen hvor de kan finde føde. Dette råd gælder både for vores almindelige og Øko pakker ♻️
For at hjælpe dig og naturen med dette udleverer vi en blomsterblanding til alle vores kunder 🌸 Denne blomsterblanding er særlig udvalgt med henblik på at give insekterne langt bedre betingelser for at trives, og samtidigt er blomsterne kønne at se på. Vi har valgt en æstetisk flot blomsterblanding frem for en mere traditionel engblanding, da vi erfaringsmæssigt ved at flere kunder benytter denne, hvilket jo er præmissen for at hjælpe insekterne 🐝 Blomsterblandingen er enkel at passe og kan eksempelvis sås et sted i haven eller i en potte.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege at gødning af græsplænen ikke er ”unaturlig”. Det er derimod unaturligt at fjerne næring fra plænen, som er det der sker, når vi klipper og river græsset fri for blade og andre organiske rester, som fra naturens side er en del af græssets ”føde”.
I organisk baserede gødninger skal det organiske materiale først omsættes af mikroorganismer i jorden, før næringsstofferne bliver frigivet som næringssalte i en form, som planterne kan optage fra jorden. Dette tager tid, hvilket gør gødningerne langtidsvirkende, så du som kunde har en flot plæne gennem hele sæsonen. For at udnytte næringsstofferne i jorden bedst muligt – og mindske risikoen for forurening – er det en god idé at holde jorden dækket med planter hele året.
Organisk baserede gødninger er en del af alle vores servicepakker og i vores Øko pakke er det faktisk de eneste gødninger vi benytter. Vi benytter disse, da de er jordforbedrende. En sund jord er en vigtig og en helt grundlæggende del af en sund og bæredygtig have. Gødningerne indeholder både hurtigt tilgængeligt og langtidsvirkende kvælstof.
Gødningerne har derudover den effekt at de giver græsset en flot grøn farve og tilfører alle de nødvendige næringsstoffer til en sund og veletableret græsplæne. Gødning af græsplænen øger derudover tætheden i græsset, og rodnettet styrkes, således at der ikke er plads til ukrudt og mos i plænen.
I Nordsjællands Plænepleje har vi sloganet “Med os skal du kun slå græsset”. Dette betyder at vi tager os af alt det tekniske i forbindelse med at pleje din græsplæne, så med en servicepakke fra os er du allerede godt på vej til en sund og grøn græsplæne 💚
Vores helt primære råd til dig, der også gerne vil værne om miljøet, er at anskaffe dig en robotplæneklipper. Benzindrevne havemaskiner som plæneklippere, løvblæsere og højtryksrensere er nogle af de helt store syndere i CO2-udledningen og udleder derudover giftstoffer og skaber partikelforurening, der øger risikoen for lunge- og hjerte-kar-sygdomme.
Flere amerikanske stater har allerede forbudt brugen af disse og ikke uden grund. Studier viser eksempelvis at en benzindreven løvblæser forurener mere end 300 gange så meget som en 3 tons pickup truck. En benzindrevet plæneklipper, der bliver brugt en time, udleder den samme mængde CO2 som en bil der kører 160 km.
Robotplæneklippere har derudover den fordel, at de kombineret med korrekt gødning, er yderst effektive i kampen mod mos. Græs er modsat mos en af de bedste planter til at binde CO2, og vælger man eksempelvis at vertikalskære sin plæne, bliver store dele af den bundne CO2 frigivet igen. En robotplæneklipper med høj klippehøjde gør derfor både underværker for din plæne og hjælper miljøet.