Er der bare pletter i din græsplæne?
Når bare pletter i plænen har fået lov til at være der for længe, har ukrudt og mos rig mulighed for at få rodfæste. Gødningerne, vi benytter i vores servicepakker, bevirker, at plænen hurtigt selv får lukket langt hovedparten, men er pletten større, bør den eftersås.
En tommelfingerregel er her at er pletten større end 10×10 cm skal den eftersås. Mindre pletter er ikke nødvendige at efterså, men lukker sig selv så længe plænen bliver gødet korrekt.
I forbindelse med vores servicebesøg efterår vi altid bare pletter i græsplænen for vores kunder. Vi udleverer derudover også ekstra græsfrø til, som kan benyttes til de pletter der måtte opstå mellem besøgene. Dette kan eksempelvis være pletter fra hundeurin, men da årsagerne kan være mange anbefaler vi at du læser vores guide “Hvorfor har jeg bare pletter i græsplænen?“.
Kan jeg bare sprede græsfrøene på plænen?
Ja det kan du sagtens. Man kan efterså pletter i plænen på flere måder, og forskellen er egentlig bare hvor stor en del af græsfrøene, man ønsker skal spire. Vælger man at sprede græsfrøene direkte på plænen, skal man dog ikke forvente de alle spirer, og en del af dem vil også blive spist af fugle. Græsfrø af god kvalitet kan dog sagtens spredes direkte og vil egentlig bare ligge og vente på, at forholdene for spiring bliver optimale. Husk på at hver enkelt græsfrø bliver til en hel plante, så der skal normalt ikke mange til for at få lukket pletterne.
Hvilke græsfrø bør jeg bruge?
Græsfrø er
Den optimale såning af græsfrø
Vil du opnå den optimale eftersåning af bare pletter, har vi også lavet en lille guide til dette. Denne guide kan ligeledes benyttes, hvis du har fjernet ukrudtsgræsser i plænen.
Trin 1 – Klargør området
Riv området og fjern dødt græs med en haverive. Vær opmærksom på om rødder og det øverste filtlag ryger af meget nemt. I så fald kan det være tegn på skadedyrsangreb, hvorfor du bør kontrollere jorden for eventuelle larver.
Ukrudtsgræsser: Hvis du er i færd med at fjerne ukrudtsgræs, skal du her grave ukrudtsgræsset helt væk. Sørg for at alle rødderne er helt væk.
Trin 2 – Løsne jorden
Løsne jorden med en rive eller en kultivator. Er jorden meget kompakt kan du overveje at løsne jorden i dybden med en havegreb.
Trin 3 – Påfør nyt jord
Påfør nogle centimeters jord (fx topdressing eller muldjord) og bland den sammen med den eksisterende jord med riven. Vend riven og brug bagsiden til at udjævne overfladen. Sørg for at der komme lidt jord ud ved det omkringliggende græs.
Trin 4 – Fordel græsfrøene
Fordel græsfrøene jævnt over hele området inklusiv det omkringliggende græs. Brug rigeligt uden at frøene dog ligger oven på hinanden. Grunden, til at du også skal efterså i det eksisterende græs, er, at en eventuel farveforskel vil blive mindre synlig ved, at der kommer nye skud i hele området. Brug vores uddelte frø eller køb kvalitetsfrø som “Turfline Eftersåning”.
Trin 5 – Riv området igen
Riv området let igen for at fordele frøene jævnt. Dette vil også dække frøet let, hvilket vil holde det på plads, indtil det spirer, samt beskytte det mod fugle. For at afskrække fugle fra at spise frøene kan du desuden lave små fugleskræmsler fx med pinde og reflekterende papir, som set på billedet.
Trin 6 – Vand området
Hvis du ønsker græsset hurtigt skal spire, er det en fordel at vande. Vand dog kun let så græsfrøene ikke samler sig i bunker. Så snart frøene er spiret, er det afgørende, de ikke tørrer ud. Hvis du ikke vil vande så tit, kan du event. bruge en vækstdug, da denne vil hjælpe med at holde området fugtigt i løbet af dagen. Har du ikke en vækstdug, kan lidt halm også benyttes til at holde på fugten i løbet af dagen. Når de nye græsfrø er spiret og har en højde på 3-4 cm., kan du stoppe med at vande, men vær dog opmærksom hvis vejret er meget tørt.
Trin 7 – Klip først græsset når det er klart
Klip først det nye græs når det er stærk nok og har nået en højde på 6-8 cm. Klip græsset i højeste indstilling og sænk gradvis klippehøjden.
Hvis du har spørgsmål, er vi her for at hjælpe! Kontakt os, så hjælper vi dig gerne.