Er der bare pletter i græsplænen?

Den ene dag ser din græsplæne frodig, grøn og sund ud, og den næste dukker der gule pletter op. Græsset begynder at dø i pletter, og du oplever, at fugle strømmer til din græsplæne.

Der kan være flere grunde til, at der opstår gule pletter med dødt græs i plænen – fx urin fra hunde eller ræve. Men et sikkert tegn på, at dit græs er blevet inficeret med de uønskede gåsebillelarver, er fugle, der hakker græsplænen i stykker i deres jagt på larverne.

Denne artikel handler udelukkende om gåsebiller. Hvordan kommer de til verden? Hvordan ser de ud? Er gåsebillelarver et problem? Og hvordan slipper man af med dem? Alt vil blive besvaret i Nordsjællands Plæneplejes ultimative guide til gåsebiller.

Hvad er en bille?

Det kan virke som et mærkeligt spørgsmål, men hvor mange af os ville egentligt kunne svare på det med sikkerhed?
En bille er et insekt med seks ben. Den har et hoved, et thorax (området mellem hovedet og bagkroppen) og en bagkrop. Deres “bløde” krop er beskyttet af et eksoskelet, en stiv ydre skal, der fungerer som et beskyttende dække.
Biller har sammensatte øjne og et par antenner. De mest markante kendetegn ved biller er deres to par vinger – de hærdede ydre vinger og de fleksible flyvevinger under dem.

Biller i deres voksne form er ikke skadelige for din græsplæne (men de kan godt spise sig gennem din grøntsagshave). Derimod kan larveformen af gåsebillelarven, i særdeleshed, ødelægge din smukke plæne ved at spise af græssets rødder.

Hvordan genkender man gåsebillelarver?

Gåsebillelarver er ret lette at få øje på grundet deres karakteristiske udseende.
En gåsebillelarve er gul-hvid med en karakteristisk C-formet krop og et gulbrunthoved. Omkring sensommeren er larverne knap 2 cm lange.

Den mest markante del af gåsebillelarven er dens seks ben, der stikker ud fra overkroppen.

Gåsebillelarvens livscyklus på din græsplæne

Den voksne fase

Før vi går videre med, hvordan du kan bekæmpe gåsebillelarvernes angreb på din græsplæne, kan det være nyttigt at vide lidt mere om denne lille krabat.

Europæiske gåsebiller har en livscyklus på 1 år, selvom nogle af de større larvearter kan leve i jorden i op til tre år, før de kommer op som voksne. De voksne biller er omkring 8-12 millimeter lange. Gåsebiller er i familie med andre velkendte billearter såsom oldenborrer, skarnbasser og næsehornsbillen – den såkaldte torbistfamilie.

De voksne gåsebiller kommer frem om foråret, når vejret er blevet varmere, og der er masser af ny vegetation at spise. Den voksne fase af billen er relativt kort og varer kun 1-2 uger. Når de er kommet op af jorden midt i maj, bruger de deres korte liv på at parre sig i enorme sværme omkring buske og lavt hængende træer. De er mest aktive på varme, klare aftener (når temperaturen er 19ºC eller højere).
Dette parringsritual kan finde sted flere gange i løbet af deres korte voksne liv. Du vil sandsynligvis finde døde gåsebiller på jorden under træer ved slutningen af parringsperioden, men ikke før hungåsebillerne har lagt deres æg.

Hver hunbille lægger mellem 20 og 40 æg, som placeres enkeltvis, næsten som når du planter dine grøntsagsfrø – 5-10 cm ned i jorden.

Larvestadiet af gåsebillelarven

Larverne kommer frem 3–5 uger efter, at æggene er lagt. I det første larvestadie lever larverne af dødt, organisk materiale i jorden. I det andet stadie er føden fine græsrødder, og i det tredje er larverne i stand til at gnave græsrødderne helt over. Det er på dette tidspunkt, du sandsynligvis vil begynde at se de første tegn på skader på din græsplæne, mens de ivrigt æder rødderne af dit græs.

Gåsebillelarver kan normalt overleve danske vintre og vil spise igennem sæsonen, hvis det er frostfrit. Hvis temperaturen falder markant, og jorden fryser, vil de grave sig dybere ned i jorden for at gå i vinterhi.
Mens larverne æder sig igennem græssets rødder, begynder græsset at visne, da det ikke længere kan trække fugt op fra jorden, hvilket efterlader karakteristiske cirkulære gule pletter på din plæne.
Men det er ikke kun larverne, der bidrager til skaderne!

Andre skadedyr, der tiltrækkes af gåsebillelarver 

I store mængder er gåsebillelarver en betydelig plage for din græsplæne. Men skaderne skyldes ikke kun larverne selv – som nævnt tidligere, er larverne uimodståelige godbidder for andre dyr.

Fugle (især krager, mejser og stære) kan ikke få nok af gåsebillelarver. Men det er ikke kun fugle – ræve ELSKER larverne, og de vil grave jorden op for at finde de små kryb.

Et angreb af gåsebillelarver kan hurtigt føre til ødelæggelse af en tidligere smuk græsplæne.

Tegn på gåsebiller i plænen

Et typisk tegn på gåsebillelarver er pletter med gult/brunt græs i plænen. Pletterne ligner tørkepletter, men selv om du vander områderne, vil du opleve pletterne stadig vokser i størrelse. Sådanne pletter opstår normalt først når larveangrebet er voldsomt og er ofte tegn på et flerårigt angreb.

Gåsebiller foretrækker sandede udpinte jorde, så er dit hus i nærheden af stranden, er din plæne særligt udsat. Gåsebillen lægger dog æg i alle jordtyper, så er din jord ikke sandet, kan plænen altså stadig angribes.

Store mængder ukrudt – i særdeleshed storkenæb – er ofte et fingerpeg på, at der er eller har været gåsebiller i plænen. Dette er ikke fordi gåsebillerne bringer ukrudtet med sig, men fordi ukrudt nemt får mulighed for at fortrænge græsset, når larverne spiser græssets rødder. Ukrudtsarten storkenæb foretrækker at vokse på udpint tør jord, hvilke også er gåsebillernes fortrukne ynglested, så har man storkenæb i plænen, bør man være ekstra opmærksom.

Hvis du ser en større mængde gåsebiller i plænen eventuelt flyvende i lav højde hen over den om aftenen, er dette ligeledes et tegn.

Fugle, der river op i plænen, er et meget sikkert tegn. Både fugle, ræve, pindsvin og spidsmus spiser larverne, som graver i plænen.

Sørg for, at du har gåsebillelarver, før du gør noget

Inden du går i gang, er det vigtigt at sikre sig, græsplæneproblemerne nu også skyldes gåsebiller.

Problemer i græsplænen, som fx døde pletter, kan have flere årsager – herunder også stankelbenslarver, som dog nemt kan skelnes fra gåsebillelarver.

Kig på billeder af gåsebillen og dens larver i denne artikel for at være sikker på, at det er gåsebiller, som er i din plæne. Husk på, at den voksne bille kun lever få uger om sommeren, mens du resten af året finder larverne i jorden.

For at tjekke jorden for larver kan du med en spade grave ned i det øverste græslag af i de berørte områder og lede efter larverne. Er der gule cirkelformede pletter så tjek særligt i yderkanten af cirklen. Er der rigtig mange larver, kan du opleve, at græsset ligger løst ovenpå jorden, som var det et tæppe på græsset, der nemt kunne fjernes.

En anden effektiv måde at få bekræftet angrebet på (og én måde at slippe af med dem) er denne metode:

1. Lige før solnedgang, hæld vand omkring de gule pletter i dit græs.
2. Dæk de våde pletter med sort plast. En tyk affaldssæk bør fungere, men du skal sørge for at stikke den fast, så den ikke blæser væk med vinden.
3. Vent til næste morgen.
4. Fjern sækken, og dine gåsebillelarver vil være tydeligt synlige.
5. Fjern dem fra plænen og læg dem i en beholder.
6. Lad beholderen stå ude til fuglene!

Bekæmpelse af gåsebiller i din græsplæne

 Der findes flere metoder til at komme af med gåsebiller i græsplænen. Gåsebiller i græsplænen oplever du typisk i slutningen af maj til medio juni, hvor de sværmer rundt. Er plænen varm og tør, er det helt perfekte forhold for gåsebillerne til at formere sig.

Med en gåsebillefælde kan du reducere antallet af voksne gåsebiller. Dette gør at de ikke kan formere sig og kan samtidigt gøre dig klogere på, hvor stort angrebet er. Fælden benytter ikke gift men lokker gåsebiller ned i den ved hjælp af feromon.

https://ecostyle.dk/products/gasebillefaelde?srsltid=AfmBOorEd_6XqwfYVw07I9BPc7VvBgo08iixaoxavn7EwISfpC4hlBKe

Alternativt kan du lave din egen simple fælde. Sæt hvide skåle med vand ud på græsplænen så billerne drukner. Skålene skal have en lav kant, så billerne nemt kan komme op i skålene.

For at det skal være effektivt i forhold til at slippe for larverne, skal du sætte skålene ud i maj og juni, når de voksne biller er blevet udklækket.

Biologisk bekæmpelse af gåsebillelarver ved hjælp af fugle

Stære og råger lever i stor udstrækning af insekter, og de vil helt klart reducere gåsebillelarve angrebet. Gåsebillelarver lever dog længere nede i jorden end eksempelvis stankelsbenslarver, så forvent ikke fuglene kan tage alle larverne.

Ofte ser vi at fugle kan ødelægge store dele af plænen i deres jagt efter larver. Det er derfor meget vigtigt med en høj klippehøjde (gerne højeste indstilling) i de berørte områder. Dette gør at skaderne fra fuglene ikke er nær så voldsomme. Ligeledes giver en højere klippehøjde græsset et større rodnet. Dette er ligeledes vigtigt, da gåsebillelarverne ved en tætklippet plæne kan nå at spise et meget større område af græsrødderne.

På golfbaner/boldbaner forsøger man ofte at tiltrække stære for at afhjælpe problemet med larveangreb. Stære elsker gåsebillelarver og med deres mindre næb ødelægger de ikke plænen i samme grad som fx skader. Her finder du et link til en guide omkring at bygge sin egen stærekasse.

https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/byg-en-redekasse-af-braedder

Vand og fugt mod gåsebiller

Gåsebillelarvernes foretrukne levested er tørre sandede jorde, og gåsebillerne foretrækker at lægge æg på tør jord. Grunden til dette er at den tørre jord er varmere end den våde. Dette betyder at gåsebillens æg klækkes hurtigere hvilket øger sandsynligheden for at æggene bliver til larver. Ved at holde jorden fugtig er der derfor større sandsynlighed for at gåsebillen flyver et andet sted hen for at lægge dens æg.

Det kan være både dyrt og ressourcekrævende at vande hele plænen sommeren igennem. Dette er dog heller ikke nødvendigt,  for man kan nøjes med at vande de steder, hvor jordforholdene er ideelle for gåsebillelarverne. Gåsebillerne flyver som regel kun rundt på solrige dage i juni måned og særligt om formiddagen indtil klokken 13, så det er altså ikke nødvendigt med vanding hele tiden.

Hold en høj klippehøjde

Gåsebiller foretrækker at lægge deres æg, hvor græsset er kort. Dette er, både fordi de nemmere kan få æggene i jorden, men også fordi jorden er mere tør, der, hvor græsset er kortklippet. Langt græs holder meget bedre på fugten, og da en fugtig jord ikke er et optimalt sted for gåsebillen at lægge æg, vil dette hjælpe. En højere klippehøjde er derudover vigtig i forhold til at forhindre større skader forsaget af larverne.

Udskiftning/topdress af jorden

Da gåsebiller, som sagt, foretrækker sandet, tør jord, er den langsigtede løsning ofte at skifte jorden til muldjord, som er bedre til at holde på fugten. I ekstreme tilfælde vælger folk nogle gange at skifte alt jorden ned til 20 cm dybde. Dette er dog en både tidskrævende og ofte meget dyr løsning, som sjældent er nødvendig.

Topdress af plænen hvor man fordeler et tyndt lag muldjord ud på plænen. Dette vil med tiden opbygge en plæne, som bedre kan holde på fugten og derfor ikke er så attraktiv for gåsebillerne. Da det er hårdt arbejde at topdresse en hel plæne anbefaler vi, at du nøjes med at topdresse de områder, som er ramte af skadedyrsangrebet. Gør det efter devisen – lidt men ofte – og gør det eksempelvis til en vane at tage lidt topdress med fra genbrugsstationen, hver gang du alligevel er der. Alternativt så brug jord fra blomsterpotter eller bland kompostdyngen med sand og brug dette. Det hjælper alt sammen.

Vær dog opmærksom på IKKE at bruge sand som topdress af plænen. Sand vil forværre problemet med gåsebilleangreb og gør i det hele taget plænen mere plejekrævende.

Biologisk bekæmpelse af gåsebillelarver med nematoder 

Kemiske løsninger til at dræbe gåsebillelarver er ulovlige at benytte i Danmark, så selv med en skadedyrsbekæmper, der har licens til at bruge kemikalier, er dette ikke en mulighed.

Der findes dog en naturlig og godkendt løsning: Nematoder er naturlige dræbere af gåsebillelarver.

At benytte nematoder kan dog være meget dyrt og det er ikke nødvendigvis noget mirakkelmiddel, så benyt kun denne metode hvis angrebet er meget voldsomt og andre bekæmpelsesmetoder ikke har vist sig effektive. I forbindelse med vores servicebesøg oplever vi ofte angreb af gåsebillelarver, og i langt hovedparten af tilfældene lykkes det at bekæmpe gåsebillerne via kombinationen af professionelle gødninger, eftersåning og korrekt klippehøjde.

Nematoder er mikroskopiske organismer og er naturlige fjender af mange insekter og deres larver. Disse små kryb er let tilgængelige online eller i havecentre.

Når de finder deres bytte, invaderer nematoderne det og bruger det som fødekilde.

Kort sagt: lad naturen kæmpe mod naturen.

Hvordan bruger jeg nematoder?  

Først skal du sørge for, at jorden er fugtig i mindst to uger, før du behandler den med nematoder. Hvis larverne er store, så hold jorden fugtig i 4 til 6 uger.

Nematoder vil ikke overleve i tør jord, så giv dem et gæstfrit hjem, og de vil returnere tjenesten ved at spise sig igennem din gåsebillelarvebestand.

Hvornår er det bedste tidspunkt at bekæmpe gåsebillelarver? 

Gåsebillelarver er mest aktive (og sultne) mellem maj og august (og de vil gøre masser af skade i denne periode!).

Det er bedst at fange dem tidligt, mens de stadig er små. Jo større gåsebillelarverne er (over 2 cm i længden), desto sværere er det at få fat i dem.

Jorden er varm mellem maj og august – den skal være mindst 10°C for at bekæmpe larverne.

Reparation af bare pletter i din græsplæne

Når du har udryddet gåsebillelarverne fra din græsplæne, kan du begynde at drømme om smukt, grønt og frodigt græs igen.

Afhængigt af skadeomfanget kan du overveje at efterså (strø frø over den eksisterende plæne) eller vertikalskære, og derefter lægge frø på bar jord.

Græsfrø spirer i jord med en temperatur på over 10ºC, så vent indtil jorden har nået den temperatur. Husk, at lufttemperaturen og jordtemperaturen er forskellige. Læs vores artikel, *Den ultimative guide til at så græsfrø*, for alt, hvad du behøver at vide om at så din plæne igen.

Forveksl ikke gåsebillelarver med stankelbenslarver! 

Gåsebillelarver er ikke det eneste kryb, der kan skade dine græsplanter. Stankelbenslarver er larverne af stankelben.

Der er en forskel – find ud af alt om bekæmpelse af stankelbenslarver i vores artikel her.

Servicepakkerne som middel mod gåsebiller

Korrekt vedligeholdelse af græsplænen i form af masser af pleje af gødning, vand og græsfrø. Husk, at korrekt pleje af græsset med god gødning, ukrudtsbekæmpelse samt eftersåning, som du fx får i forbindelse med vores servicebesøg af plænen, i langt de fleste tilfælde løse problemet med gåsebillerne.

Kom i gang eller spørg om mere information? 

Forhåbentlig føler du dig lidt bedre informeret om, hvordan man identificerer og bekæmper angreb af gåsebillelarver, men hvis du har flere spørgsmål, vil vi meget gerne hjælpe.

Hvis du har spørgsmål – hvad enten det handler om denne artikel eller noget andet i forbindelse med at skabe en perfekt græsplæne, så kontakt os.

Send os en e-mail på Kontakt@nordsjaellands-plaenepleje.dk

Vi glæder os til at hjælpe dig!

The post Har du gåsebiller i plænen? first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

Er der gule visne pletter i din plæne om foråret? Det er muligvis larver af stankelben, som spiser løs af græssets rødder. I denne guide kan du lære lidt om larverne, og hvad man gør for at bekæmpe dem.

Hvad er stankelben?

Stankelben kan ligne virkelig store myg, men de er ret harmløse. De bider ikke – faktisk spiser voksne stankelben sjældent. Men deres larver er sultne små væsner, og de vil gnaske sig gennem enhver vegetation i nærheden – især græs.

Stankelbenets livscyklus

Stankelben metamorfoserer (omformer sig) flere gange i løbet af dets levetid. Livet begynder som et æg lagt af moderen i august-september måned, der så udvikler sig til en larve. Du har måske ikke tænkt over det, men når stankelbenene ”hopper” på plænen i løbet er sensommeren, er det faktisk fordi de er i fuld gang med at lægge æggene. Fra larvestadiet bliver den til en puppe og så til det flyvende insekt, vi alle genkender.

Larvestadiet varer nogle gange i blot et par uger, men tager typisk omkring et år i alt. Larven er bemærkelsesværdig modstandsdygtig over for lave temperaturer – faktisk kan de overleve temperaturer helt ned til -10ºC.

Jo længere larverne er i din plæne, jo mere skade forsager de. Om vinteren graver de sig ned i fugtig jord eller dødt organisk materiale og om foråret dukker de op til jordens overflade for at spise, og det er der, de virkelig kan skade plænen.

Efter puppestadiet spiser det voksne stankelben ikke længere fiberholdig mad, men den kan spise nektar. Voksne stankelben lever et kort liv. De eksisterer kun for at parre sig og lægge æg og dør kort efter.

Den gennemsnitlige levetid for et voksent stankelben er mellem 10 og 15 dage.

Hvordan ser stankelbenslarver ud?

I løbet af efteråret når larverne ikke at blive så store (1,5-2 cm), men om foråret, når de vågner op igen efter vinteren, er de sultne og kan her blive helt op til 4 cm lange. Det er også her, man ofte ser store skader på plænen – efter at de har spist sig mætte i græssets rødder.

Larverne er brune og har en læderagtig hud, hvorfor det engelske ord da også er ”leatherjackets”. Man kan meget nemt forveksle skadedyrsangreb af gåsebillelarver med stankelbenslarver, da skaderne i plænen ligner hinanden. Gåsebiller foretrækker dog tør og sandet jord, og de er hvide med et lysebrunt hoved.

Hvordan beskadiger stankelbenslarver min græsplæne?

Stankelbenslarver lever dybere under jorden, mens de overvintrer, men kommer så op i det øverste jordlag om foråret. På varme, fugtige nætter kommer stankelbenslarver op til jordens overflade for at spise. De bider i græsplanten og trækker den ned i jorden, hvor de kan spise i sikkerhed.

Dette skaber små cirkulære bare pletter i dit græs. Når en plet græs er decimeret, flytter de til et nyt græsplæneområde, hvor de fortsætter med at spise.

Hvilke dyr spiser stankelbenslarver?

Stankelbenslarver er velsmagende, nærende godbidder for mange fugle. Krager, stære og andre fugle elsker nemlig larverne og river derfor græstørven op i store totter for at få fat i larverne, men muldvarper går bestemt heller ikke af vejen for dem.  Dette giver bare pletter i plænen, hvor mos og ukrudt har nemt ved at sætte sig.

Hvis du derudover bemærker mange stankelben i løbet af april/maj, hvor larverne udvikler sig til stankelben, er der stor sandsynlighed for, at det er stankelbenslarver, der hærger din græsplæne.

Selvfølgelig ønsker vi alle en naturlig mangfoldighed i vores haver, men de fugle og muldvarper, som stankelbenslarver tiltrækker, kan også gøre ret stor skade på din græsplæne.

Har jeg stankelbenslarver i plænen?

Det er sjældent, man ser stankelbenslarver over jorden om dagen, og de er derfor ret nemme at overse. Men hvis du går ud på en varm, fugtig aften, vil du se dem komme frem fra overfladen af ​​jorden.

Alternativt kan du løfte en lille del af din græstørv for at se, om der gemmer sig nogen stankelbenslarver under jorden.

Da stankelbenslarver lever af græssets rødder, vil man også opleve, at græsset går ud i de berørte områder, og der kommer gule visne pletter –  ikke mindst i foråret. Skaderne efter stankelbenslarver er værst i våde år, eller hvis det har været en mild vinter. Stankelbenlarver befinder sig generelt i det øverste jordlag, og da vores vintre i Danmark efterhånden er blevet meget milde, betyder dette også at stankelbenslarver nemmere kan overleve de lune vintre. Det, at de befinder sig øverst i jordlaget, gør dog heldigvis også, at det er nemt at finde dem og dermed identificere problemet.

Hvordan forhindrer jeg stankelbenslarver på min græsplæne?

Det bedste angreb er som bekendt et forsvar. Da stankelbenslarver foretrækker fugtig jord, kan man sørge for ordentligt dræn i plænen –  ikke mindst i de berørte områder. Vi anbefaler i Nordsjællands Plænepleje sjældent rent sand som topdress af plænen, men i tilfælde af stankelbenslarver er det den korrekte løsning. Vær dog opmærksom på ikke at benytte sand som indeholder ler, der holder på vandet.

Brug fuglene til bekæmpelse af stankelbenslarver

En smart måde at komme stankelbenslarverne til livs på er ved at lade naturen gøre arbejdet. Køb eller byg stærekasser i din have, da stærens livret er små insekter, hvilket altså inkluderer stankelbenet. Skaderne fra stære der hakker i plænen er derudover begrænsede. Forhåbentligt får stærene spist stankelbenene, inden de kan nå at lægge nogle æg på din græsplæne.

Hold plænen velplejet

En anden, men ikke desto mindre meget vigtig, faktor er kvaliteten af din græsplæne. En sund mos fri græsplæne, som bliver gødet og klippet ofte, er mindre modtagelig for at blive angrebet af stankelbenslarver. Helt tæt mos og ukrudt er nemlig optimale levesteder for larverne. Skulle skaden alligevel ske, og der kommer skadedyrsangreb, vil en velplejet plæne hurtigt komme sig. Så har du ikke allerede en serviceaftale hos Nordsjællands Plænepleje, så skynd dig at få et tilbud her

Biologisk bekæmpelse med nematoder

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke nematoder til bekæmpelse af stankelbenslarver, da det både er en dyr løsning, og effekten ofte er begrænset.

Nematoder er små rundorme, der trænger ind i larverne og slår dem ihjel. Det er en ren biologisk metode til at bekæmpe stankelbenslarverne. Nematoderne skal vandes ud, og tidspunktet er her meget vigtigt, da behandlingen kun virker, når larverne er små. Dette vil sige fra d. 25. august til 30. september. Nematoder kan købes på nettet her.

Reparation af bare pletter efter et stankelbenslarve angreb

Det er muligt at genså bare pletter på din græsplæne med nye græsfrø. Se gerne vores artikel om eftersåning af bare pletter i græsplænen.

I de fleste tilfælde er det blot nødvendigt at efterså din eksisterende græsplæne og så ellers at benytte en ordentlig kvalitetsgødning.

Ved eftersåning skal du sikre dig, at jordtemperaturen har nået mindst 10ºC – ellers vil frøet ikke spire.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Stankelbenslarver i græsplænen first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

Undgå at fuglene spiser dine græsfrø

Fugle, der spiser de græsfrø, som netop er spredt i forbindelse med fx eftersåning, kan være et rigtig irriterende problem. Det er jo spild af både tid, kræfter og penge og kan i værste fald resultere i, at man slet ikke opnår den tætte grønne plæne, man havde drømt om.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

• Er det overhovedet et problem?  
• Hvorfor bør man overså?
• Den korrekte eftersåning af bare pletter
• Hvilke typer fugle spiser græsfrø?
• Afledningsmanøvre med fuglefrø
• Vækstdug, halm eller topdress
• Fuglenet
• CD’er som fugleskræmsel
• Skræm fugle væk med lyd
• Rovfugle, ultralyd og fugleskræmsler
• Græsfrøsorter som fugle ikke rører

Er det overhovedet et problem?

Nej langt fra altid. Når man eftersår områder i plænen, er det helt normalt, at en del af græsfrøene bliver spist af fugle. Der skal dog heldigvis ikke mange nye græsplanter til, før hullerne i plænen stadig bliver lukket. Dette skyldes, at nye græsplanter er super effektive til at sprede sig så snart, de er etableret ordentligt.

Fugle er derfor først et rigtigt problem, hvis der er mange af dem, eller man har spredt for lidt græsfrø ud. Når det så er sagt, vil det naturligvis altid være en fordel at så mange af græsfrøene – som muligt – spirer, hvilket også er en af grundene, til altid at benytte kvalitetsfrø, som dem vi bruger i vores servicepakker.

Hvorfor bør man efterså?

En ung græsplæne er en sund græsplæne, og den bedste måde at holde dit græsplæne ungdommelig er, at efterså hvert år. Eftersåning er processen med at sprede græsfrø oven på din allerede eksisterende græsplæne, især på bare pletter eller områder hvor der ikke er meget græs, da det hjælper til med at gøre den tæt og forhindre ukrudt i at spire.

Det er særlig klogt at efterså i følgende tilfælde:

• Efter vertikalskæring – din græsplæne vil se tynd og medtaget ud, så det er det bedste tidspunkt at tilføje friske græsfrø for at hjælpe din græsplæne med at komme sig.
• Dit græs ser udpint ud efter vinteren
• Der er gule eller døende pletter i din eksisterende græsplæne

Den korrekte eftersåning af bare pletter

Er du i tvivl om hvordan græsfrø helt optimalt skal sås, anbefaler vi at du læser vores guide, ”Eftersåning ad bare pletter | Med klar trin-for-trin plan” hvor vi gennemgår hele processen.

Hvilke typer fugle spiser græsfrø?

Nogle fugle er mere almindelige i visse regioner i landet, men de mest almindelige fugle, der spiser græsfrø, er:

• Duer
• Spurve
• Finker
• Stære

Disse fugle er alle ivrige frøspisere og vil gerne æde dine græsfrø, hvis de kan. Det er også vigtigt at bemærke, at andre fugle, såsom krager og skader, også kan blive tiltrukket af din græsplæne, hvis de fornemmer, at græsfrø er til stede. De vil dog sandsynligvis ikke spise særlig mange af dine frø, men de kan stadig være en plage.

Afledningsmanøvre med fuglefrø

De mest simple løsninger er ofte de bedste. Ved at opstille et foderbræt med frit tilgængelige fuglefrø til fuglene, giver du dem en lettere adgang til føden, end de får ved at spise græsfrøene. Du vil derfor både kunne hjælpe din græsplæne og nyde synet af fuglene, der hygger sig ved foderbrættet.

Vækstdug, halm eller topdress

En vækstdug er en tynd fiberdug, som lægges over de områder, hvor man sår græs. Dette forhindrer fugle, skadedyr og insekter i adgang til området og minimerer ligeledes det ukrudt, som nemt kan komme, når der er bare pletter. Vækstdugen har derudover den fordel at den forbedrer vækstbetingelserne for græsset, da den holder på fugten og desuden bevirker, at temperaturen stiger lidt – som i et drivhus. Dette er eksempelvis også en fordel, når man eftersår i det tidlige forår, hvor temperaturerne ikke er høje. Har man ikke en fiberdug, kan halm alternativt benyttes.

Når frøene først er spiret, er det dog vigtigt at fjerne vækstdugen/halmlaget. Til dels fordi de blokere for lyset, hvilket vil hæmme væksten, men under en filtdug opstår der nemt svampesygdomme, som kan skade græsset.

Fuglenet

En anden effektiv metode til at stoppe fugle fra at spise græsfrø er, at opsætte fuglenet omkring de områder, du ønsker at holde fuglene fra. Dette vil holde fuglene væk, fordi de ikke vil kunne lande, så de vil flyve væk i søgen efter føde andre steder.

Problemet med fuglenet er dog, at mange fugle dør ved at de vikler sig ind i nettet. Løsningen er her, at sørge for nettet sidder stramt fx ved at benytte metalbure, hvilket minimerer antallet af fugle, som kommer til skade. Derudover skal du altid bruge farverige net, da fugle kan se farver og derfor har bedre mulighed for at undgå nettene. Sørg ligeledes for, at købe net af en ordentlig kvalitet, som ikke trævler. Dette blå fuglenet kunne være et godt bud. Læs gerne mere på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

Der er flere andre måder at afskrække fugle på, herunder:

CD’er som fugleskræmsel

Opsæt en lang snor over din græsplæne og fastgør den til hegnspæle eller træer. Træk derefter gamle CD’er en meter fra hinanden langs snorens længde. Hvis du ikke har gamle CD’er, kan du vride folie langs snoren og lade den være løs og med så stor en overflade som muligt. CD’er og/eller folie vil svinge i vinden og kaste reflekterende lys over din græsplæne, hvilket fugle finder skræmmende og derfor afskrækker dem fra at lande. Opret to til tre reflekterende snore på større græsplæner for det bedste resultat. For et 70m² område, opsættes linjer omkring 1-2m fra hinanden.

Skæm fugle væk med lyd

Afspil en optagelse af rovfugle i løbet af morgenen og tidlig aften, når fugle er mest aktive for at skræmme sultne fugle. Denne tilgang er nok ikke ideel (for dine naboer!), hvis du bor i et tætbefolket område, men det fungerer godt, hvis du bor på landet.

Rovfugle, ultralyd og fugleskræmsler

Du kan købe falske dekorative rovfugle i de fleste havecentre. Dette kan fx være en falsk ugle med roterende hoved beregnet til at skræmme de fugle, der vil spise dine græsfrø, eller en falsk rovfugl på en teleskopstang.

En anden effektiv metode er at benytte en elektrisk fugleskræmmer. Den benytter ultralydslyd, blinkende lys og et spejl på toppen af emnet til at skræmme fugle, katte, hunde mm. som kommer ind i området for emnets bevægelsesdetektor.

Alternativt kan du gå gammeldags til værks og bygge dig selv et fugleskræmsel eller købe en her. Effektiviteten af en sådan løsning er dog ofte begrænset.

Græsfrøsorter som fugle ikke bryder sig om

Visse typer græsfrø er mindre attraktive for fugle end andre. For eksempel er mange typer rajgræs og flerårigt rajgræs mindre attraktive for fugle end andre græstyper. Turfline Seedbooster er coatet (dækket) med gødning, hvilket efter sigende også skulle være ubehageligt for fuglene.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Undgå at fuglene spiser dine græsfrø first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

Dagene bliver kortere, og det er ved at være tid til at få gjort græsplænen klar inden græsset går i dvale. I denne guide kommer vi ind på, hvornår du skal stoppe med at slå græs, hvad gør du med bladene på græsset og hvordan du bedst passer på din plæneklipper.

Når først vinteren kommer, er der ikke meget, man kan gøre for at hjælpe ens græsplæne. Inden kulden for alvor kommer er der dog 6 vigtige opgaver, der vil hjælpe din græsplæne med at blive sund og stærk til foråret.

Winter is coming: tjeklisten

Her er opgaverne, der skal udføres inden vinteren. Du har måske allerede gjort nogle af dem? Med vores servicepakker bliver listen af ting, som skal huskes, i hvert fald markant kortere

1. Den sidste klipning
2. Efterse plæneklipperen
   
3. Eftersyn og opbevaring af robotplæneklipper
4. Gødning af plænen
5. Vertikalskæring og/eller luftning
6. Eftersåning
7. Fjern faldne blade og grene
8. Fjern dine havemøbler

Betydningen af at forberede din græsplæne til vinteren

Græsplanter går i dvale om vinteren – det betyder at græsbladene ikke længere vokser, og de vigtigste vækstfunktioner lukker ned for den kolde sæson. Dette sætter en usund græsplæne i risiko for ukrudt, svampesygdomme og mos, som alle trives om vinteren.

Udfordringer med plænen i løbet af vinteren

Hvis der er bare pletter tilbage fra sommerens brug, vil ukrudt udnytte den bare jord. Hvis jorden er komprimeret og fugtig, vil mos og svampesygdomme glædeligt slå sig ned i din græsplæne. Og når disse problemer opstår, kræver de ekstra arbejde til foråret.

Så at forberede din græsplæne til vinteren betyder, at din græsplæne går ind i den kolde sæson med den bedst mulige chance for hurtigt at fremstå smuk til foråret.

Trin 1 – Den sidste klipning

Du bør som udgangspunkt ikke klippe plænen på andre tider end i vækstsæsonen. Husk at den sidste klipning om efteråret skal være noget højere end i vækstsæsonen. På den måde efterlader du græsset med bladmateriale til at starte fotosyntesen. Desuden vil  græsset hurtigere blive grønt, så snart solen vender tilbage i foråret.

Du kan planlægge den sidste græsslåning, når vejret nærmer sig en konstant 6-7ºC. Hvis det stadig er for varmt, vil dit græs fortsætte med at vokse, og du risikerer at græsset vokser sig for højt, hvilket blandt andet kan resultere i sneskimmel.

Har du robot, skal du dog være ekstra opmærksom på, at robotten ikke må køre når der er rimfrost, da dette vil skade græsset. Sæt derfor robotten til at køre efter 12, så der ikke er risiko for rimfrost.

Når tiden er inde, skal du klippe din græsplæne til 5-6 cm. Hvis du efterlader det længere, kan de frosne græs knække, hvis du træder på din frosne græsplæne. Hvis du klipper det for kort, vil ukrudt, mos og svampe trives.

Det betyder, at du oftest skal slå græsset for sidste gang i midten eller slutningen af oktober – nogle gange er temperaturen så høj, at du også kan slå græsset i november.

Du kan måle jordtemperaturen med et jordtermometer eller se den online her https://www.landbrugsinfo.dk/.

Sørg for at bruge din græsopsamler til denne sidste klipning af græsplænen – efterladt græsafklip vil holde jorden fugtig og tiltrække mos og ukrudt.

Trin 2 – Efterse rotorklipperen

Når årets sidste græsslåning er overstået, kan du passende få serviceret din plæneklipper. Dette kan enten blive gjort af din forhandler, eller du kan gøre det selv.

• Fjern tændkablet, så du undgår at komme til skade imens du servicerer din plæneklipper.

• Hæld den gamle benzin ud, og aflever det på en genbrugsstation. Lader du tanken stå med benzin vinteren over, risikerer du at pakningerne går i stykker.

• Rengør plæneklipperen med en håndkost. Til genstridige græsrester kan du bruge en stålhåndbørste.

• Inspicerer olien. Er den mørk, skal du skifte den. Den gamle olie kan du fjerne med en sugesprøjte.

• Tjek også at der er nok olie i tanken. Oliestanden skal være ved den øverste markering.

• Tjek tændrøret og fjern skidt og savs med en stålbørste inden du sætter det i igen.

• Smør alle bevægelige dele med olie, og efterse klingen. Er klingen sløv, skal du slibe den

• ​​​​​​​Tjek luftfiltreret. Udskift det hvis det er beskidt.
  

Når plæneklipperen er efterset, skal du stille den et tørt og støvfrit sted i overdækket tilstand.

Har du en robotplæneklipper eller akku plæneklipper, skal du tage batteriet ud af maskinen og opbevare det et tørt og frostsikkert sted vinteren over. Det kan fx være i et frostsikkert skur eller indendørs. Du skal blot sørge for at temperaturen ikke kommer under frysepunktet.

NB: I løbet af vinteren anbefaler vi at du oplader batteriet et par gange – det forlænget batteriets levetid.

Trin 3 – Eftersyn og opbevaring af robotplæneklipper

For sikre at din robot for så lang levetid som mulig, er det vigtigt at den overvintrer korrekt. I denne lille vejledning giver vi dig tips til, hvordan den optimalt kommer gennem vinteren.

Sådan vinterklargører du robotten

Når temperaturen konstant ligger på 5-6 grader er det tid til at tage robotten ind. Start med at kontrollere batteritilstanden. Der skal altid være strøm på batteriet så sørg for at lade det op, inden du sætter den til opbevaring.

Rengøring af robotplæneklipperen

Langt de fleste robotter kan ikke tåle vand i større mængder – så undgå dette. Du bør dog altid tjekke producentens manual for specifikationer, inden du går i gang med vinterklargøreingen. Du bør altid rengøre robotten, inden den bliver sat til opbevaring og husk, at ladestationen også skal også kobles fra og rengøres. Vær opmærksom på at tjekke om de begge stadig er i ordentlig stand.

Hvis muligt tag da batteriet ud af robotten. Rengøring med trykluft/højtryksrens kan ligeledes beskadige robotter, så benyt i stedet en børste eller klud til rengøringen. Sluk robotten og benyt et blødt underlag. Afmonter knivene og rengør klippesystemet samt området omkring hjulene. Sæt herefter knivene på igen eller udskift til nye. Vær opmærksom på, at knivene for optimalt resultat bør skiftes ca. hver 3 uge -så er du i tvivl skift da knivene. Bagefter er det vigtigt, du kontrollerer at knivene kan rotere jævnt og frit.

Slut med at tørre hele robotten af så den er helt tør.

Vinteropbevaring af robotten

Opbevar altid robotten tørt og frostfri. Kontroller manualen for om ladestationen også skal opbevares indenfor.

Din robotplæneklipper og dens batteri bør opbevares tørt og frostfrit. Brug f.eks. den originale emballage. Nogle ladestationer kan tåle at stå ude om vinteren, mens andre ikke kan. Tjek derfor produktmanualen, om din ladestation tåler kulden. Hvis ikke tag den med ind til opbevaring.

Trin 4 – Gødning af plænen

I august/september måned skal du sprede en god organisk gødning med højt kaliumindhold. Dette øger saltindholdet i dine græsplanter, hvilket sænker frysepunktet og forhindrer skade fra brug, når jorden er frosset.

Brug en gødning med lavt kvælstofindhold for at undgå en pludselig vækst sidst på sæsonen. Her er det vigtigt græsset i stedet bruger dets kræfter på at styrke rodnettet og blive sundt og stærkt. Gødningen vi benytter ved sidste besøg i luksuspakken, er derfor også særlig effektiv til at forberede plænen inden vinteren.

At gøde og pleje en græsplæne kan være lidt af en videnskab og det kan bestemt også være dyrt, hvis man gerne vil have en rigtig lækker græsplæne. Vi anbefaler derfor, at du anmoder om et tilbud på en af vores professionelle serviceaftaler til græsplænen, hvis du da ikke allerede har en. Vi benytter, i Nordsjællands Plænepleje udelukkende, de bedste produkter fra golfverdenen og er i de fleste tilfælde billigere end at gøre det selv.

Trin 5 – Vertikalskæring/luftning

For dem som stræber efter den helt perfekte plæne uden ujævnheder, er vertikalskæring af plænen en hurtig genvej.

Hvornår er vertikalskæring en god ting for plænen?

Vertikalskæring beskadiger midlertidigt dine græsplanter. Men denne skade er gavnlig, blandt andet fordi den udløser et væksthormon, der får dine græsplanter til at vokse sundere tilbage end før. Går man efter golfbanelooket, er vertikalskæring af plænen en kæmpe hjælp.

Og hvornår frarådes vertikalskæring?

Rigtig mange gamle græsplæner kæmper så meget med mos og ukrudt, at de ikke kan klare en vertikalskæring. Man risikerer derfor nemt at gøre mere skade end gavn – ikke mindst hvis man ikke har 100% styr på processen. Vi anbefaler derfor, at du først får gjort din græsplæne sund og stærk – hvilket den helt sikkert bliver via vores servicepakker

Generelt kan man sige, at vertikalskæring med henblik på at fjerne mos ikke er anbefalelsesværdigt. Mos er et tegn på at plænen ikke bliver plejet korrekt, så den rigtige pleje vil altid være første skridt. Når plænen så er sund og stærk, kan man vælge at gå videre med vertikalskæring.

Vær også opmærksom på: Dit græs holder op med at vokse, når jorden er faldet under 7ºC. Inden da skal græsplænen have tid til at komme sig oven på vertikalskæringen og de nye græsplanter skal have tid til at få ordentligt rodfæste.

Er det så for sent nu at vertikalskære?

Ideelt set skulle du have vertikalskåret tilbage i august/september, hvilket ville have gjort at din plæne nu burde være klar til vinteren. Om det er for sent nu, afhænger af vejret, hvor du bor – så det kan meget vel allerede være for sent at vertikalskære og efterså. Derfor er det vigtigt du selv finder ud af om vejrforholdene stadig er med dig, da en plæne kun bør vertikalskæres når græsset er i god vækst.

Dette kan du gøre ved at undersøge, hvor varm jorden er i det område, du bor i. Vær opmærksom på at luft- og jordtemperaturer er forskellige – jorden holder på varmen meget længere end luften, så du kan ikke bare gå ud fra den lokale vejrudsigt. Brug i stedet et jordtermometer og mål jordtemperaturen direkte i plænen. Hvis den nærmer sig 10ºC, så vent med at vertikalskære til foråret, når det er blevet varmere igen. Du kan også altid se din jordtemperatur her https://www.landbrugsinfo.dk/.

Trin 6 – Eftersåning

Eftersåning er processen med at udfylde huller og bare pletter, der udvikler sig over tid i din græsplæne. Bare pletter i græsplænen er guf for ukrudt, som med garanti vil udnytte den næringsrige jord og plads hvis man ikke får lukket hullerne i plænen.

Effektiviteten af eftersåning afhænger af vejret, fordi græsfrø ikke vil spire, hvis jordtemperaturen er under 10ºC. Brug et jordtermometer. Hvis din jord er for kold, spilder du en stor del af dine græsfrø. Du kan også altid se din jordtemperatur her https://www.landbrugsinfo.dk/

For mere info omkring såning af græsfrø se da vores guide “Hvorfor er der bare pletter i plænen?”

Trin 7 – Fjern blade og grene

Efteråret er smukt med sine røde, gule, orange og brune farver. Men de blade lander til sidst på din græsplæne, hvilket gør riven til en regelmæssig opgave i november (og endda tidligt i december, hvis det stadig er varmt).

Hvis du lader blade ligge på din græsplæne, vil de kvæle jorden og sulte din græsplæne for lys, hvilket får dine græsplanter til at dø. Det smukke tæppe af blade låser også fugtighed mellem græsset og jordoverfladen, hvilket gør det til et ideelt sted for svampesygdomme, der kan hæmme din græsplænes vækst om foråret.

Sørg for at rive flere gange om ugen på dette tidspunkt af året, og din græsplæne vil overleve ind i foråret.

At rive blade sammen på græsplænen kan dog være en temmelig uoverskuelig opgave hvis du har mange træer i haven. Vi kan derfor anbefale at du køber en blad- og græsopsamler. Denne lille maskine kan gøre opgaven markant lettere, og så egner den sig jo også godt til at fjerne bladene fra fliser mm.

Trin 8 – Fjern dine Havemøbler

Det kan være fristende, at lade dine havemøbler stå ude hele vinteren, men frost og regn kan beskadige træ, glas og plastik. Og hvis dine havemøbler står på din græsplæne om vinteren, skærmer det din græsplæne fra dagslys og vand, hvilket svækker din græsplænes mulighed for at komme godt gennem vinteren.

Så opbevar dine havemøbler indendørs, hvis du kan. Hvis du ikke kan det, flyt dem væk fra din græsplæne og dæk dem med presenning for at beskytte dem mod vejret.

Er du klar til at forberede din græsplæne til vinteren? Eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Forbered din græsplæne til vinteren first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

Sommerfugle og andre insekter har svære arbejdsbetingelser i Danmark, men dem kan du heldigvis gøre nemmere, med den udleverede blomsterfrøblanding som følger med i alle vores servicepakker.

Ved at plante den udleverede blomsterfrøblanding får du ikke kun en flot have. Blomsterblandingen består nemlig af hele 28 en- og flerårige blomster, som egner sig særligt til at lave buketter af og udsmykke kontoret, hjemmet mm.

Derudover er du også med til at gøre noget rigtig godt for naturen. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har sommerfuglene nemlig så svære kår i Danmark, at 49 ud af 69 arter er gået tilbage i de senere år, mens 16 arter er direkte truet.

Dette skyldes blandt andet, at sommerfuglene har for få steder at leve. Men det kan du altså være med til at ændre på med den helt rigtige frøblanding. Og de frøblandinger kan du finde herunder, så du kan gøre noget godt for naturen, samtidig med at du får en smuk og idyllisk have, du kommer til at sætte stor pris på.

For at tiltrække insekterne er der dog nogle ting, du skal tænke på:

1: Såtidspunktet

Blomsterblandingen bør sås i perioden april – juni eller august – oktober.

2: Placeringen

Find det helt rigtige sted i din have, hvor dine planter og blomster giver de bedste betingelser for sommerfuglene. Den bedste placering i din have vil være et sted, hvor der er meget sol og ingen bygninger eller træer, der skygger. Det kan fx være et bed eller i en krukke.

3: Afstem mængden af frø

I æsken finder du nok frø til at dække et område på 1 m2.

4: Løsne jorden

Før du sår blandingen, skal du forberede jorden grundigt. Jorden skal nemlig være løs, så frøblandingen kan spire.

5: Vanding

Særligt i de første 4 uger efter du har sået dine blomsterfrø, er det en god ide at vande, hvis det er tørt. Dukker der spirende ukrudt op blandt de spirende blomsterfrø, er det bedst at fjerne dem løbende.

Hvis du vil gøre endnu mere for naturen kunne du jo overveje vores Økopakke, hvor vi udelukkende benytter organiske gødninger og ikke benytter sprøjtemidler. Læs gerne mere i vores miljøprofil og få gode råd til hvad du selv kan gøre for naturen.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Blomster til sommerfuglene first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

Topdressing mod ujævnheder

Er din græsplæne ujævn eller hullet, så kan det muligvis virke som en håbløs opgave at rette op på, men det er faktisk slet ikke så svært.

Du skal bruge en såkaldt “Topdressing”. Denne kan enten købes færdigblandet, eller du kan lave den selv, og nogle genbrugsstationer har faktisk også gratis topdressing, som også kan benyttes. Vær dog opmærksom på at den gratis topdressing svinger meget i kvalitet og kan indeholde ukrudtsfrø/sten mm.

Opskriften på en god topdressing

Bland 2 dele kompostmuld med 1 del sand. Dette blandingsforhold passer godt til den gennemsnitlige plæne.

Mindre huller i græsplænen

Hvis du kun har nogle få huller i græsplænen, kan du reparere dem ved at fylde dem op. Sørg for at lave en lille top, da jorden synker lidt med tiden, og efterså dernæst med gode græsfrø. Brug enten de udleverede fra os eller kvalitetsfrø som “Turfline – Eftersåning”.

 

 

Når hele plænen er ujævn

Er der mange ujævnheder, kræver det en del mere arbejde og du skal forvente det tager mellem 2-4 behandlinger, før plænen er jævn. Først skal du klippe græsset ned i en højde på ca. 4-6 cm. Klip ikke græsset lavere end 3 cm., da man ellers kan risikere at “drunke” græsplanterne i topdressingen.

Fordel derefter topdressingen nogenlunde jævnt på plænen. Vi anbefaler her, du køber en asfaltrager i byggemarkedet, da denne gør det nemt at fordele topdressingen, så den kommer ordentligt ned i ujævnheder på plænen. Slut af med at efterså med kvalitetsfrø som “Turfline – Eftersåning”.

Brug aldrig mere end 1 ton topdressing pr. 100 m2. ad gangen, da man ellers risikerer at kvæle græsset. Behandlingen bør kun foretages, når græsset er i god vækst i perioden fra d. 1. maj til d. 1. oktober.

Forebyg med robotplæneklipper

Tromle en ujævn græsplæne

The post Topdressing mod ujævnheder first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

En almindelig plæne består altid af flere arter/sorter af græs, som hver især har deres forcer, da dette giver en flot plæne gennem hele året. Som plæne ejer er den helt ensformige dybgrønne græsplæne ofte et mål, man stræber efter, og så er det jo irriterende, når ukrudtsgræsserne invaderer ens plæne. I det nedenstående kan du derfor lære lidt om, hvad man kan gøre for at afhjælpe problemerne.

Enårig rapgræs

Etårig rapgræs findes på alle plæner. Den blomstrer ofte og spreder sig hurtigt hvilket giver et uens udtryk i plænen, da det vokser i tueform. Det laver kun overfladiske rødder, hvilket gør det følsomt over for tørke.

Bekæmpelse: En god metode til at bekæmpe etårig rapgræs i plænen er ved ikke at vande græsplænen, når der er tørke. Det vil udtørre det etårige rapgræs, så det visner og dør, mens de almindelige arter godt kan klare tørken. Når du klipper græsset efter tørken, bør du benytte opsamler, da det etårige rapgræs her har sat frø, som ellers vil spire.

Senegræs (Kvikgræs)

Senegræs er en meget hårdføre græsplante, der spredes hurtigt via udløbere under jorden. Den findes næsten overalt og tåler tørke godt.

Bekæmpelse: Desværre er visse græsplanter vanskelige at bekæmpe. Den eneste effektive løsning er at grave græsset væk og så nyt græs. Læs eventuelt vores afsnit om såning af nye græsfrø eller læs mere om kvalitetsfrø her.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Bekæmp ukrudtsgræs i plænen first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

I langt de flest græsplæner vil man opleve, at der til tider kommer svampe op i forskellige områder af græsplænen.  Ligesom alle andre planter i haven, er svampe en helt naturlig forekomst, og faktisk er svampene ofte bare et sundhedstegn i plænen. Svampene har nemlig en ”oprydningsfunktion” i naturen, og de har en stor betydning for, at naturens kredsløb kan opretholdes ved blandt andet at nedbryde organisk materiale.

Hvorfor kommer svampene?

Svampe i græsplænen ses typisk i sensommeren/efteråret, da de trives bedst når der er skygge og fugt. Er der dårlige dræn forhold og er ens plæne ofte fugtig vil dette ofte resultere i svampe. Ligeledes fungerer nedfaldne blade og dødt træ som næring for svampene. da svampene her finder deres næring. Svampe er ligeledes et tegn på at der er rigeligt med kvælstof i plænen, hvilket også kan komme via gødning.  Så har du en masse svampe i plænen efter vores besøg så trøst dig med at græsset i hvert fald har alt hvad det har behov for af næring.

Er svampene i plænen farlige?

I langt de fleste tilfælde er de svampe man finder i danske plæner helt uskadelige. I sjældne tilfælde kan der dog findes rød- eller grøn fluesvamp som er stærkt giftige. og potientielt dødelige.

Har du mistanke om at nogle af svampene i din plæne er giftige skal du finde ud af hvilken art det er. Du kan for eksempel identificere svampen ved at se på dens udseende og observere, hvor den vokser på din græsplæne. Her kan en tjeneste som Google Lens på din telefon ofte være en hjælp selv om det er vigtigt ikke at stole 100% på den.

Finder du disse bør du derfor fjerne dem med det samme.

Hvordan bekæmpes svampene?

Umiddelbart er bekæmpelse af svampe i plænen meget vanskelig. Det nemmeste vil derfor klart være at leve med dem den korte periode de typisk er der og bare klippe græsset eventuelt i en lidt lavere indstilling indtil svampene forsvinder. Dette vil dog bare fjerne den synlige svamp og ikke dræne den del som befinder sig i jorden.

Er svampe et problem en stor del af året tyder det dog på at dræn forholdene i plænen er dårlige eller der er for meget fugt i jorden. Du kan derfor godt kunne komme af med en stor del af svampene ved enten at forbedre jordforholdene, typisk via topdress eller ved at være opmærksom på at få fjerne døde blade.

Læs også  vores guide “Forbered din græsplæne til vinteren“.

Svampesygdomme i græsplænen

Svampesygdomme i græsplænen er modsat de almindelige svampe ikke et sundhedstegn. Ofte skyldes disse nemlig at græsset ikke er stærkt nok og derfor bliver mere modtageligt over for sygdomme. Fugtige græsarealer er ligeledes mere udsatte for svampeangreb. Jo mindre fugt, jo mindre risiko for svampeangreb.

Kan svampesygdomme forhindres?

En sund græsplæne der bliver plejet korrekt via korrekt gødning vil ikke bare være flottere at se på, men vil også være langt mere modstandsdygtig over for sygdomme.  Vores servicepakker vil derfor minimere sandsynligheden for svampesygdomme i plænen drastisk.

Dernæst er klippehøjden også afgørende for en sund græsplæne. Er klippehøjden for kort øges sandsynligheden for svampesygdomme markant.

Sneskimmel

Sneskimmel er en svampesygdom der ses i mange græsplæner om foråret. Modsat de fleste svampe har denne det fint med kulde og fugt. Opstår typisk efter en lang periode med fugtigt koldt vejr eller efter snedække, hvor græsset har været for langt, eller der har været mange blade på plænen. Angrebet er værst på områder, hvor sneen er kompakt, som ofte er det følgerne ved af at være trådt på. Sneskimmel opdages ofte først når sneen er smeltet.

Sneskimmel kan genkendes på cirkulære, grå-hvide vatagtige pletter i græsset. Det berørte område varierer fra små pletter i plænen op til 50 cm i diameter.

Forebyggelse: For at undgå sneskimmel sørg da for at græsset ikke er alt for langt græs ved den sidste klipning inden vinteren (max 5-6 cm). Minimer derudover trafik på plænen, når der er sne. Er dette svært at undgå kan du overveje at anlægge trædested eller anden belægning på plænen, så du kan komme over plænen i vinterhalvåret uden at plænen tager skade. Kommer der store mængder sne i løbet af vinteren kan du med fordel fjerne de største bunker for at undgå lommer hvor sneskimmel opstår.

Bekæmpelse: Riv eventuelt let det døde græs væk med en gummirive. Det kan her være fristende at benytte en vertikalskærer/plænelufter, men dette fraråder vi da det er alt for voldsomt for græsset i det tidlige forår. Det er værd at bemærke at under det døde græs vil der næsten altid gemme sig nye græsplanter under overfladen. Korrekt gødning om foråret vil derfor hurtigt hjælpe græsset til at blive sundt igen.

Rød tråd

Rød tråd er meget udbredt, når græsset mangler kvælstof, og kan genkendes på lyse røde ”tråde” eller pletter i græsset. Hvis eftersommeren er meget fugtig, kan der opstå store angreb. Det er især græstyperne rødsvingel og rajgræs som angribes, men andre arter kan også få sygdommen. Svampene spredes især, når man slår græsset, da der herved føres sporer eller mycelium til andre områder af plænen.

Bekæmpelse: Vores servicepakker er særdeles effektive til at bekæmpe rød tråd gennem vores gødninger.

Hekseringe

Navnet “heksering” kommer af tidligere tiders folketro, hvor man mente at det var hekse, der dansede på græsset om natten. Den virkelige årsag er dog dårlige jordforhold typisk grundet mangelfuld gødning gennem flere år. De svampe der vokser i hekseringen er typisk Elledans-bruskhat, champignoner og støvbolde.

Hekseringe viser sig som en ring med kraftigt mørkegrønt græs, som til sidst forsvinder og efterlader en helt bar ring. Ringen vokser fra år til år, efterhånden som svampen breder sig og nyt græs vokser over tidligere angrebne områder.  Hekseringe vokser aldrig ind i hinanden, men stopper ved berøringspunktet.

Bekæmpelse: Kan være vanskelig at bekæmpe, men når vi, via vores servicepakker, tilføjer gødning til plænen, vil græsset både i og uden for hekseringen blive mere grønt og kraftigt, og det vil nedtone ringens synlighed.

Hvis du har to hekseringe i græsplænen vil du opleve at de aldrig vokser ind i hinanden, men bekæmper hinanden når de mødes. Dette kan du udnytte i bekæmpelsen ved at grave en firkant (25×25) ud af selve ringen og vende denne 180 grader. Svampen bliver dermed “snydt” til at tro det er en konkurrent og hekseringen begynder at bekæmpe sig selv. Ved større hekseringe, gør da dette to steder i ringen. Typisk vil dette fjerne hekseringen efter 1-2 år.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Svampe og sygdomme i plænen first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

I denne vejledning vil vi beskrive alt, hvad du behøver at vide om vertikalskæring. Vi forklarer, hvordan processen fungerer, hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med at vertikalskære, samt en masse yderligere tips. Dette gør du hurtigt kan opnå en grøn og sund græsplæne, som dine naboer vil misunde.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

• Problemet med vertikalskæring
• Vi rådgiver dig gerne
• Hvad er vertikalskæring?
• Hvorfor skal jeg vertikalskære?
• Hvornår skal jeg vertikalskære?
• På hvilket tidspunkt på dagen skal jeg vertikalskære?
• Hvor ofte skal jeg vertikalskære min græsplæne?
• Skal jeg bruge en motoriseret vertikalskærer eller en rive?
• Hvordan vertikalskærer jeg bedst?
• Efterbehandling – Hvad gør jeg efter vertikalskæringen?
• Hvad med topdress?

Problemet med vertikalskæring

Når man vertikalskærer en plæne foregår dette ved, at man skærer lodret ned i plænen, så mos og dødt græs fjernes, og plænen kan få lys og luft. Dette er en hurtig måde at fjerne filt og mos, men vi råder dog alligevel til forsigtighed. Vi ser alt for ofte, at vertikalskæring skader mere end det gavner, da det er en meget voldsom behandling, ikke mindst hvis det ikke bliver gjort korrekt. Fordelene ved vertikalskæring – som fx at komme af med mosset – kan ved den typiske villahave sagtens opnås eksempelvis via vores behandlinger, og ved at plænen bliver klippet korrekt.

Vi rådgiver dig gerne

Har du allerede en af vores populære servicepakker og overvejer du at vertikalskære din græsplæne, anbefaler vi dig, at du først spørger os til råds. Vi kan desværre ikke vertikalskære din plæne for dig, men ved vores servicebesøg vil vi nemlig meget gerne rådgive dig og har her mulighed for at inspicere plænen, så vi finder det helt rigtige tidspunkt mm. til at foretage vertikalskæringen.

Hvad er vertikalskæring

Vertikalskæring er en vedligeholdelsesteknik, der fjerner mos eller dødt organisk materiale (græsafklip/dødt græs) i græsplænen (også kendt som filtlaget). Filtlaget forhindrer græsset i at få luft hvilket hæmmer væksten og kan resultere i mere ukrudt og mos.

Er din plæne allerede i nogenlunde stand og udfører du vertikalskæringen korrekt, kan vertikalskæring være en effektiv metode til at opnå den helt plane og super lækre græsplæne.

Hvorfor skal jeg vertikalskære?

Græsplanter har brug for plads til at udvikle sig og trives. Græsplantens hovedvækst finder sted ved bunden (også kaldet “kronen”), som sidder ved jordlinjen. Græsstråene spirer ud af kronen – og mellemrummet mellem disse kroner dikterer væksten af ​​en sund græsplæne.

Men hvis jordoverfladen bliver for tæt, lider græsplanterne. Mos og filt er syndere her, da de vokser mellem græskronerne og forhindrer i sidste ende ilt og næringsstoffer i at nå jorden. Filtlaget består af dødt organisk materiale (græsafklip, dødt græs, efterårsblade mm.), som kvæler plænen og forhindrer optagelsen af ​​vand, lys, ilt og næringsstoffer. Dette betyder at en græsplæne med et stort filtlag ikke tager lige så godt imod gødning, hvilket vi naturligvis altid tager ind i vores beregninger når vi gøder plænerne i forbindelse med vores servicebesøg.

Vertikalskæring fjerner det uønskede organiske materiale mellem græskronerne og gør at græsset igen kan trives. Det er et ret hårdt arbejde (og du vil tro, at du først har ødelagt græsplænen), men gjort korrekt vil din græsplæne synligt forbedres.

Hvornår skal jeg vertikalskære?

Vertikalskæring stresser græsplænen, og derfor er det bedst kun at foretage den, mens dit græs er i god vækst. De bedste tidspunkter til at vertikalskære græsplænen er fra marts til maj og om efteråret fra slutningen af ​​august til oktober.

Græs vokser ikke, når jordtemperaturen er under 7ºC. Pas på ikke at bruge udetemperaturen som målestok – lufttemperaturen er IKKE det samme som jordtemperaturen. Jorden opvarmes meget langsommere end luften, men den holder på varmen meget længere.

Giv din jord tid til at nå den rigtige temperatur. I de fleste tilfælde vil dette være i begyndelsen af ​​marts, men den bedste måde at fortælle det på er at bruge et jordtermometer. Sænk termometeret 3 cm ned i jordens overflade for den mest nøjagtige aflæsning.

Vejret på dagen, hvor du oprydder din græsplæne, bør ikke være for varmt eller solrigt. En overskyet dag er bedst, og en dråbe eller to regn vil ikke skade under processen.

Oprettelse af din græsplæne belaster også græsplænen, så det er altid bedst at vertikalskære på et tidspunkt, hvor græsset vokser godt.

På hvilket tidspunkt på dagen skal jeg vertikalskære?

Det er ikke så vigtigt at vælge et bestemt tidspunkt på dagen i løbet af foråret eller efteråret. Det er slet ikke tilrådeligt at vertikalskære græsplænen overhovedet om vinteren, når jorden er kold og hård.

Tommelfingerreglen er at undgå vertikalskæring på den varmeste del af dagen, når temperaturen er over 20ºC. Græsplænen belastes hårdt af vertikalskæring, hvilket får græsset til at tørre hurtigere ud – så undgå at vertikalskære i fuld sol. Under alle omstændigheder anbefaler vi at du vander græsset godt efter vertikalskæringen så det hurtigere kan komme sig.

Hvor ofte skal jeg vertikalskære min græsplæne?

Det afhænger af, hvor meget filt eller mos netop din græsplæne producerer og hvor ambitiøs du er. Skyggefulde græsplæner er mere tilbøjelige til at have mos – så de har brug for mere regelmæssig pleje. De fleste græsplæner kan tåle en årlig vertikalskæring og går man meget op i plænen er 3-4 gange ønskværdigt. Inden for golfverdenen bliver greens typisk vertikalskåret 1 gang om måneden. Husk på – hellere lidt, men ofte.

En græsplæne, der ikke har været plejet korrekt eller vertikalskåret i lang tid, er sandsynligvis et større projekt, så at gøre vertikalskæring til en del af din årlige rutine betyder, at arbejdet bliver nemmere hver gang.

En tommelfingerregel siger at hvis filtlaget er 2 cm dybt (eller mere), kan du med fordel vertikalskære årligt. Hvis det er under 1 cm i dybden, kan du nøjes med at vertikalskære hvert andet år.

VORES RÅD: græsafklip efterladt på plænen efter klipning med bioklip skaber filt i græsplænen meget hurtigere, hvilket gør mere regelmæssig vertikalskæring mere nødvendig. Undgå derfor ekstra arbejde ved at benytte opsamler på plæneklipperen.

Skal jeg bruge en motoriseret vertikalskærer eller en rive?

En motoriseret vertikalskærer minimerer den indsats, der kræves til vertikalskæring. Mange mennesker foretrækker dog at gøre det i hånden ved at bruge en rive.

Hvis din græsplæne er større end 150 kvm, vil det dog nok være en for stor opgave for de fleste at vertikalskære med en rive.

Når du vertikalskærer din græsplæne mekanisk, kan du vælge mellem en elektrisk drevet eller en på benzin. Vi anbefaler en benzindrevet vertikalskærer til større græsplæner (medmindre du har masser af forlængerstrømkabler!). Benzindrevne maskiner er ofte mere kraftfulde – hvis du har masser af mos, der skal fjernes, er benzin et godt valg.

En ordentlig vertikalskærer er dyr i indkøb, især hvis du kun skal bruge den en gang om året, så vi anbefaler at leje en. Kontakt dit lokale havecenter eller byggemarked (fx Silvan) – de kan have maskiner du kan leje. Alternativt kan du Google “vertikalskærer til leje i nærheden af ​​mig” eller søge på DBA.

Du kan typisk leje en vertikalskærer for omkring 400 kr. om dagen. Det er dog usandsynligt, at vertikalskæringen tager hele dagen, så find ud af, om din nabo også vil bruge den, og del prisen!

At vertikalskære din græsplæne i hånden er den mest arbejdskrævende mulighed, men – for mindre haver eller særligt problematiske områder – er det en ganske tilfredsstillende haveopgave.

Hvordan vertikalskærer jeg bedst?

Brug vores trin-for-trin guide til at finde ud af den korrekte teknik.

TRIN 1 | Slå græsset kort

Vertikalskæring af langt græs er meget vanskeligere, så sørg for at slå græs på forhånd. Klip dit græs til omkring 3 cm i længden for de bedste resultater.

TRIN 2 | Vertikalskæring

En almindelig fejl er, at folk vertikalskærer for dybt i jorden, hvilket gør arbejdet meget sværere, end det behøver at være. Derudover er en for dyb vertikalskæring ofte alt for hård ved græsset hvilket går imod hele formålet med vertikalskæringen. Gå derfor maksimalt 5 mm ned i muldjorden – dette er nok til at skære igennem græsplanternes øverste rødder, hvilket får græsplanten til at sætte nye skud.

Hvis du vertikalskærer i hånden, så start med en mindre iøjnefaldende del af din græsplæne for at få en ide om det pres, du skal lægge på.

TRIN 3 | Vertikalskær 2. gange for optimalt resultat

For at opnå de bedste resultater er det en god idé at vertikalskære mindst to gange (tre gange er til tider endnu bedre). Du vil flytte masser af organisk materiale fra plænen hver gang – sørg for at fjerne det fra plænen (og tilføje det til kompostbunken).

Start på langs til den første vertikalskæring, og derefter i en 45-graders vinkel – på denne måde er du sikker på at dække hele plænen.

Hvis din græsplæne er i en særlig dårlig stand, skal du vertikalskære den en tredje gang.

TRIN 4 | Efterbehandling, hvad gør jeg efter vertikalskæring?

Vertikalskæring er stressende for din græsplæne, og det kommer ofte til at se ud som om du har kørt en bulldozer gennem din græsplæne.

Men: Vertikalskæringen tvinger plænen i reparationstilstand, og planten frigiver væksthormon og sætter nye skud med det samme. Dette er det perfekte tidspunkt at vande plænen, og – for at opnå de bedste resultater – er det en fantastisk mulighed for at efterså.

Har du ikke en servicepakke hos os anbefaler vi en gødning med et højt indhold af kvælstof efter vertikalskæring. Kvælstof stimulerer bladudviklingen, og det forbedrer og forkorter restitutionen. Har du allerede en servicepakke bør du ikke gøde da græsplænen allerede har fået alt hvad den behøver og du derfor risikerer at overgøde ved selv at tilføje yderligere.

Eftersåning af græsplænen på dette tidspunkt stopper ukrudtsvæksten i de friske huller og fremmer en frodig tæt plæne når græsset er kommet sig. Det er dog ikke lige meget hvilken græsblanding du benytter så har du en servicepakke spørg da dine græseksperter til råds. De er også altid behjælpelige med lidt ekstra græsfrø hvis man spørger pænt

VORES RÅD: Lad ikke græsplænen tørre ud efter vertikalskæring – dit græs har brug for vand for at komme sig. Vand grundigt efter gødskning og eftersåning, og vand derefter igen en eller to gange om dagen i de næste to uger (medmindre der er masser af regn).

Hvad med topdress?

Efter at have vertikalskåret plænen er det en god ide også at topdresse. Dette er et helt kapitel for sig, men der har vi heldigvis også lavet en guide til dig. Vigtigst af alt er her at det rigtige topdress bliver benyttet og igen hjælper vi dig meget gerne med rådgivning i forbindelse med vores servicebesøg. Kontakt os gerne inden besøget og vores græseksperter vil undersøge præcis hvilken topdress der vil være korrekt for din plæne.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Vertikalskæring, alt hvad du behøver at vide | Med klar trin-for-trin plan first appeared on Nordsjællands Plænepleje.

I alle græsplæner kommer der fra tid til anden bare pletter. Der er dog visse ting, du kan være opmærksom på for at mindske problemet. 

Hvis du bemærker bare pletter i din græsplæne kan årsagerne være mange. Overdreven gangtrafik (fx ved havelåger), dårlige jordbundsforhold, kæledyrsurin, skadedyrsangreb, kemikaliespild, svampesygdomme, nedgravede sten eller en række af andre årsager.

Der findes derfor flere metoder til effektivt at lappe disse bare pletter, men det er naturligvis vigtigt at forstå og behandle den underliggende årsag, så problemet løses.

I det følgende kan du lære meget mere om de typiske syndere . Hvis du stadig er usikker på hvad dine pletter skyldes, så giv os meget gerne besked så vi kan kigge på problemet i forbindelse med vores servicebesøg.

Vil mit græs spredes til bare pletter?

Det kommer an på hvilken græstype du har, men heldigvis består langt de fleste danske græsplæner af sorter der er gode til at lukke huller.

De gødninger vi benytter i vores servicepakker er derudover så effektive til at sætte gang i væksten at selv større huller hurtigt bliver lukket. Dette gælder ikke mindst hvis du er god til at overholde den udleverede klippevejledning.

Hvad gør Nordsjællands Plænepleje ved pletterne?

I forbindelse med vores servicebesøg efterår vi altid dine bare pletter i plænen med de bedste græsfrø på markedet. Vi udleverer derudover altid en frøbøtte med ekstra græsfrø i tilfælde af at der skulle opstå enkelte pletter mellem besøgene. Du finder en vejledning til at efterså pletterne her eller du kan læse om det i den udleverede håndbog.

Trampoliner

Når en trampolin er permanent placeret i en græsplæne, og der ikke træffes forholdsregler for at bevare plænepladsen under trampolinen, vil den normalt skade græsset nedenunder betragteligt. Dette skyldes primært at trampolinen blokerer for lyset ud til græsset nedenunder og ydermere at den kan forhindre vandet i at komme til jorden nedenunder. Derudover gør benene på trampolinen ofte plænen ujævn, når den bliver flyttet rundt.

Vi anbefaler derfor at du finder et andet sted end plænen til din trampolin eller du alternativt vælger en nedgravet trampolin. Nedgravede trampoliner øger også sikkerheden for børnene. Læs mere her om sikkerhed på trampoliner på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Ellers så find et fast sted på græsplænen trampolinen kan stå og accepter at græsset nedenunder ikke er flot. Vælger man at flytte trampolinen rundt på plænen bliver resultatet oftest at græsset mistrives flere steder på plænen. 

Vælger du alligevel at  bibeholde trampolinen på græsset har vi lidt tips der kan hjælpe græsplænen. Hvis du vil flytte trampolinen så benyt en Trampolintrolley. Den gør det ikke bare lettere at flytte trampolinen, men forhandler også at plænen bliver ujævn når du flytter trampolinen.

Robotter og trampoliner har det ofte svært med hinanden da robotten sætter sig fast på fødderne. En Robotstopper forhindrer robotten i at køre under trampolinen på en flot og billig måde.

Græsafklip

Græsafklip, som har samlet sig i klumper på græsset, kan ikke komposteres ordentligt. Dette slår ofte det underliggende græs ihjel og kan i det hele taget resultere i store problemer for plænen. Du bør derfor opsamle græsset, hvis det er langt, eller hvis plænen har været fugtig, da du slog græsset.

Blade, frugter og andre genstande

Når græsset ikke har adgang til sollys gennem længere tid, bliver det først gult og risikerer til sidst helt at dø. Du må derfor jævnligt for at fjerne/flytte ting, der blokerer for solens stråler.

Hundepletter

Mange hundeejere kæmper med at græsset går ud, hvor hunden tisser. Problemet er særlig gældende for tæver, og det er ofte hundens morgenurin, der skaber pletten. Overvej derfor om det er på plænen hunden skal tisse af efter natten, eller vand eventuelt der hvor hunden har tisset umiddelbart efter, da dette forhindrer skaden. Er dette ikke muligt, kan vi dog trøste dig med, at græsfrøene, som vi benytter, er særlig modstandsdygtige over for hundetis hvilket med tiden bør afhjælpe problemet.

Er du klar til at gå i gang eller virker det som en stor opgave at pleje din plæne? Husk at med en serviceaftale hos os kommer vi hjem til dig og klarer arbejdet for dig. Vi giver derudover gode råd og vejledning undervejs, tilpasset netop din plæne, og det endda til en pris som ofte er billigere end at klare det selv. Læs mere her.

Tak fordi du læste med.

The post Hvor er der bare pletter i plænen? first appeared on Nordsjællands Plænepleje.